Her er ugens syv fedeste fester

Har du stadig kræfter tilovers efter nytår? Her er ugens bedste festtilbud.

bakken555THRST skyder 2014 i gang med Black Cheese
Viseren har knapt slået 2014, før Bakkens torsdagsklub THRST er på banen igen. Og der skubbes kraftigt fra kaj, da årets første omgang byder på et samarbejde med Black Cheese-selskabet og hermed dj-sets fra Pato, Pelle og Ras Money (også kendt som Raske Penge).

THRST vs. Black Cheese
Torsdag den 2. januar
Bakken, København V
Læs mere om festen på Facebook

cb11Talentaften på Culture Box
Veteranen Tim Andresen er styrmand, når Culture Box inviterer til talentaften under parolen Calling New DJ’s. Ud over Andresen indtages pulten således af Sniper & McCoy, Jacob D og OHM, der alle er blevet udvalgt til aftenen ud fra mixes, der er blevet sendt ind til revision.

Calling New DJ’s
Fredag den 3. januar
Culture Box, København K
Læs mere om festen på Facebook

Dans 2014 i gang med Klumben
Tøjmærket Delux skyder året ind med fest, når de på fredag inviterer indenfor på Rust, hvor nogle af brandets venner vil stå for musikken. Og der er dancehall på programmet, for det drejer sig blandt andet om Klumben og Youngblood Soundsytem.

Delux Copenhagen Night: Klumben + Youngblood Soundsystem
Fredag den 3. januar 
Rust, København N
Læs mere om festen på Facebook

 LoveKærlighed på Jolene
Der er rendyrket kærlighed på programmet, når Jolene skyder året i gang med house og disco i overflod – serveret af den svenske duo Johannes Kjellgren og Gustav Dahlberg.

Love Lessons #5
Fredag den 3. januar
Jolene, København V
Læs mere om festen på Faceb0ok

notimeSov når du bliver gammel
Musikkollektivet Green Shades er værter, når der under den velvalgte titel No Time to Rest inviteres indenfor på KB18 til en aften med funk, boogie, hiphop og alt derimellem som en lille post-nytårs-snack. Musik af blandt andre APNY og DJ Universe.

No Time to Rest
Lørdag den 4. januar
KB18, København V
Læs mere om festen på Facebook

Berlin indtager Culture Box
Én gang om måneden bliver Culture Box indtaget af Berlin, når dansegulvet overtages af gæster fra natklubben Berghain/Panorama Bar og det dertilhørende pladeselskab Ostgut Ton. Samarbejdet starter i år med besøg fra tyske Norman Nodge og Answer Code Request, mens Boxens underetage blandt andet spilles op af Waqar.

Ostgut Ton Nacht: Norman Nodge
Lørdag den 4. januar
Culture Box, København K
Læs mere om festen på Facebook

WerkJubilæum på Bakken
Werk It-klubben kan fejre to års jubilæum, og det er selvfølgelig på Bakken, at rystningen går ned. Cockwhore & Macho er som sædvanligt bag pulten, mens Rasmus Behncke også kigger forbi.

Werk It: 2 Year Anniversary
Lørdag den 4. januar
Bakken, København V
Læs mere om festen på Facebook

Læs også: Årets bedste sange: Top 10-1

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af