Tilbageblik: 10 legendariske Grammy-optrædener

Den amerikanske Grammy-uddeling er – foruden guldgrammofoner, sved og tårer – kendt for vilde liveoptrædener og opsigtsvækkende kendiskonstellationer. Vi her samlet 10 af de allermest mindeværdige optrædener gennem tiden. Og priserne går til...
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Michael Jackson ‘The Way You Make Me Feel’ / ‘Man in the Mirror’ (1988)

Da Michael Jackson indtog scenen til historiens 30. Grammy-uddeling i 1988 var hofterne velsmurte, timingen eminent og falsetten sad lige i skabet. ‘Bad’ var lige kommet på gaden året forinden, og Michael Jackson var på toppen af en karriere, der endnu var mere eller mindre uberørt af diverse operations- og pædofilianklager.

Fra de første karakteristiske, ubesværede dansetrin akkompagneret af ‘The Way You Make Me Feel’ til den helt store, inderlige gospel-komposition af ‘Man in the Mirror’ – hele vejen slås det fast med syvtommersøm, at Michael Jackson var en af musikkens helt store legender (hvilket han også fik en Grammy for at være fem år senere).

Showet opsummerer meget præcist alle de ting, toner og trin, Michael Jackson altid er blevet både parodieret og beundret for – og hvorfor det var noget, der engang kunne påkalde en stående applaus fra hele det store kendispublikum.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Elton John og Eminem ‘Stan'(2001)

Eminem forsøgte at skyde skylden på sit alterego Slim Shady, men lige meget hjalp det: Rapperen befandt sig i 2001 i en mediestorm af beskyldninger om homofobi grundet det lettere aggressive tekstunivers på ‘The Marshall Mathers LP’, og drastiske metoder skulle tages i brug for at gøre de vrede stemmer tavse.

Under sin optræden med singlen ‘Stan’ til årets Grammy-uddeling, inviterede Eminem derfor selveste sir Elton John, med på scenen. Klædt i en pink og gul habitjakke, øreringe og sine karakteristiske briller med farvet glas, sang den flamboyante brite, stående bag sit klaver, omkvædet i sangen om Eminems selvmorderiske fan, imens Slim Shady himself leverede versene i et mere standardiseret hiphop-outfit foran en dunkel og dramatisk scenografi.

Stilforvirringen var total, men budskabet åbenlyst. Ikke desto mindre vandt Eminem det år sin anden Grammy for ‘Bedste Rap Album’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. The Clash (Joe Strummer) tribute: Elvis Costello, Dave Grohl, Bruce Springsteen, Steven Van Zandt ‘London Calling’ (2003)

»This is for Joe«, lød det fra selveste Bruce ’The Boss’ Springsteen, da tonerne fra det velkendte forspil til ’London Calling’ blev slået an i 2003 ved Grammy-showets finalenummer. Med ’Joe’ mente bossen The Clash-forsanger Joe Strummer, der året forinden meget pludseligt omkom grundet en udiagnosticeret hjertefejl. Den tragiske begivenhed samlede fire af rockens hærdede gutter, Dave Grohl, Elvis Costello, Bruce Springsteen samt guitaristen fra E-Street Band, Steven Van Zandt, for at hylde den afdøde britiske punkrocker.

De fire fyre rocker hver især igennem på guitarerne, mens de skiftes til at synge dele af klassikeren. Hele optrinnet er på sin vis lige så old school rock-cool og rørende ærligt, som det er latterligt overkoreograferet og absolut kikset.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Outkast ‘Hey Ya!’ (2004)

Det er almen kendt, at når man ser Jack Blacks store, afsindige fjæs, er det et klart varsel om, at der er noget sindssygt i gærde. Denne optræden var absolut ingen undtagelse.

En kolossal tipi, dansende indianerpiger, et kæmpestort hornorkester, Big Boi iført høvdinge-fjerpragt og ikke mindst en krigsmalet, frynseklædt André 3000, der af sine lungers pivfalske, fulde kraft råber »Hey Ya!«. Wow. CBS måtte straks ydmygt undskylde de mange forargede seere, der fandt hele indianer-seancen yderst racistisk.

Vi vil lade filmen tale for sig selv og i al evighed misunde dem, der fik fornøjelsen af at opleve galskaben live.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Prince og Beyoncé ‘Purple Rain’-medley (2004)

Fløde-fyrværkeriet af blæsere, dansere, glimtende lys, røg- og vindmaskiner er næsten så overdrevet, at det gør ondt. Men når det overstråles af popmusikkens kongehus, Prince og Beyoncé alias Queen B, iklædt henholdsvis lilla jakkesæt og lyserøde fjer og pailletter, er det intet mindre end en hyldest til popmusikken i al dens pomp og pragt.

Sjældent har det været så tydeligt, at vi har at gøre med to stjerner, der elsker at optræde, elsker at være på, og elsker sig selv og hinanden. Prince starter showet med hele verdens all time favourite balladevalg på en karaokebar, ’Purple Rain’, og slår dermed tonerne an til overflødighedshornet af underholdning. Beyoncé indtager scenen iført stort hår og et lyserødt minioutfit, og tonerne går meget passende over i Princes ’Baby I’m A Star’, mens stjernerne rutineret poserer til paparazziens ihærdige knipsen. ’Crazy In Love’-rytmerne overtager scenen, Beyonce bootyshaker, og hele fornøjelsen sluttes af med, at Prince kaster guitaren langt pokker i vold.

Se dét er et popshow, der tar’ kegler.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Usher og James Brown ‘Caught Up’ / ‘Sex Machine’ (2005)

Havde man midt i 00’erne en svaghed for bling-øreringe, skæve smil og silkysmooth sweettalk, var man med ret stor sandsynlighed ’Caught Up’ af svigermors vådeste drøm: Usher.

Ushers hitbølge var på sit absolut højeste, da han med hatten på skrå og charmen i top optrådte til Grammy-showet i 2005. Efter blidt at have kærtegnet både sig selv, mikrofonstativ og meddansere, blev han dog pludselig gjort selskab af selveste funkkongen James Brown i egen høje, noget tynde, purpurklædte og 71-årige person.

Til tonerne af Browns ’Sex Machine’ udviklede showet sig til en regulær danceoff mellem Usher og den dobbelt så gamle, men imponerende friske og veldansende James Brown. Showet fandt sted kun et år inden Brown måtte give endeligt op, så han kunne i sandhed prale af at være funkstjerne og sexmachine til det sidste.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Gorillaz og Madonna ‘Feel Good Inc’ / ‘Hung Up’ (2006)

47 år efter den første Grammy-uddeling i 1959 blev prisuddelingen i 2006 taget til the next level, da Gorillaz leverede en memorabel visuel optræden med singlen ‘Feel Good Inc.’ i et (ekstremt dyrt) hologramshow. På en storskærm bag scenen foldede de langlemmede, animerede bandmedlemmer ubesværet sangen ud, indtil showet fik lidt mere fysisk karakter, og De La Soul indtog scenen med gæstevers.

Som om denne demonstration af den digitale tidsalders teknologiske muligheder ikke var imponerende nok i det herrens år 2006, gled nummeret snart umærkeligt over i Madonnas hit fra samme år, den Abba-samplede ‘Hung Up’, imens popdronningen smøg sig op af Gorillaz-medlemmerne. Derefter var der dømt tight lilla bodysuit, lange bare stænger og højenergisk aerobic-dans, men det er en helt anden historie.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Kanye West ‘Hey Mama’ / ‘Stronger’ feat. Daft Punk (2008)

Da Kanye West gik på scenen til 2008’s Grammy-show, havde han mistet sin mor til en uheldig skønhedsoperation kort tid forinden. Han lagde derfor ud med at hylde Donda West ved at udtrykke sin dybtfølte taknemmelighed og kærlighed til hende med det stille nummer ’Hey Mama’, som derefter blev en fast del af hans Glow In the Dark-tour.

Mens publikum tørrede tårerne af kinderne, gik balladen over i et fyrværkeri af røg og selvlysende neon, da verdens mest famøse styrthjelme (naturligvis med dette års Grammy-optrædende Daft Punk inden i) gjorde mr. West selskab i en vild udgave af ‘Stronger’. Sjældent har Kanye virket så oprigtig, som da han med tårer i øjenkrogen gav sig til at skråle »now that don’t kill me, can only make me stronger«.

Tre år tidligere stod Kanye West også for en opsigtsvækkende Grammy-optræden, da han omdannede hele scenen til en kirke med dedikerede tilhørere, mens han overbevisende prædikede ‘Jesus Walks’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Radiohead og USC Trojan Marching Band ’15 Step’ (2009)

University of Southern California har et temmelig talentfuldt og ret badass skoleorkester. De er faktisk så åndssvagt seje, at de har to platinplader, har optrådt ved De Olympiske Lege og spillet sammen med blandt andre Michael Jackson, Fleetwood Mac, The Offspring og – som tidligere nævnt – Outkast.

I 2009 kunne orkestret også skrive Grammy-jomfruerne Radiohead på samarbejdslisten, da de sammen optrådte med nummeret ’15 Step’ fra Radioheads selvudgivne ’In Rainbows’. Thom Yorke og hans karakteristiske dansetrin indtog hele scenen, mens han havde et hav af blæsere, stortrommer og kampgejst bag sig. Et særegent show, der tog lidt af opmærksomheden fra, at Chris Brown havde aflyst sin optræden samme aften grundet en skandale, der involverede Rihanna og lidt for løse næver.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Adele ‘Rolling in the Deep’ (2012)

I november 2011 måtte Adele aflyse sin turné og alle kommende koncerter grundet en alvorlig halsbetændelse, der var eskaleret så alvorligt, at hendes stemmebånd blødte. Rygterne om, hvorvidt den rødhårede sangerinde havde mistet sin store stemme derefter blev gjort slemt til skamme, da hun gik på scenen til Grammy-showet den efterfølgende februar og gennemførte en imponerende optræden med den hjerteskærende ‘Rolling in the Deep’. Samme aften vandt hun alle de seks kategorier, hun var nomineret i. Og det, mine damer og herrer, er hvad man kalder et comeback.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af