Video: Se Savages’ sort-hvide Fight Club-fortælling

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I tidligere videoer har de rocket ud bag bunkervægge og ladet sig inspirere af desillusionerede krigsfortællinger, og nu er postpunk-kvartetten Savages klar med endnu en mildest talt dyster video.

Denne gang er det tracket ‘Strife’ fra sidste års gennembrudsplade ‘Silence Yourself’, der har fået en billedside. Understøttet af trackets flænsende guitarflader anslår de sort-hvide billeder hurtigt en ildevarslende stemning, idet to mænd determineret nærmer sig hinanden langs en strandbred og halvvejs igennem videoen kaster sig ud i halvnøgen og hæmningsløs slåskamp på bedste ‘Fight Club’-manér.

Læs også: Savages river Vega rundt til foråret

Du kan opleve Savages’ rå power live, når de giver koncert i Vega den 6. marts. Koncerten blev for nylig opgraderet fra Lille Vega til Store Vega grundet stor efterspørgsel.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af