Conor Oberst i muntert-melankolsk humør

Conor Oberst i muntert-melankolsk humør

Det er efterhånden et par år siden, at Bright Eyes-frontmanden Conor Oberst rørte på sig sidst, men 2014 bliver året, hvor han udgiver opfølgeren til sit sidste soloalbum ‘Outer South’ fra 2009. Albummet får titlen ‘Upside Down Mountain’ og udkommer den 20. maj, og du kan lytte til den nye single ‘Hundreds of Ways’ fra skiven nu. Singlen vil også optræde på en limited edition 7″-udgivelse, der rammer gaden på den såkaldte Record Store Day den 19. april.

Læs anmeldelse: Conor Oberst and the Mystic Valley Band ‘Outer South’

Conor Oberst har alle dage mestret et meget personligt og overbevisende tag på alt. country og americana med både brusende landevejsrocknumre og hudløse folkballader – altid med et smerteligt tekstunivers og sin skælvende vokal i centrum. Og Oberst poster stadig mange følelser i sin musik på det nye track ‘Hundreds of Ways’, hvor han er i det muntert-melankolske hjørne: Titlen refererer for eksempel til de utallige måder, du kan klare dig igennem livets lange dage på.

Conor Oberst har også offentliggjort en række amerikanske tour dates, der desværre ikke helt harmonerer med et besøg på dansk grund – men man kan vel krydse fingre. Oberst spillede for eksempel sidst på Roskilde i 2011 i kølvandet på Bright Eyes-udgivelsen ‘The People’s Key’, men var også forbi Bremen sidste år.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af