Her er ugens 10 fedeste fester

Ingen planer for weekenden? Vi guider igen til ugens bedste festtilbud.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Guldalder-hiphop på Rust
Onsdag er missionen på Rust klar: Der er god gammeldags hiphop på programmet, og Nørrebro-klubben får besøg af hele tre amerikanske navne, der havde deres storhedstid før viseren ramte 00’erne. Det drejer sig om Lords of the Underground, Tha Liks (også kendt som Tha Alkaholiks) og Cali Agents. Selvfølgelig er der afterparty i hiphoppens tegn.

Rocksteady Special: Lords of the Underground + Tha Liks + Cali Agents
Onsdag den 5. februar
Rust, København N
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

House-katten Felix vender plader i Kødbyen
Den japansk-inspirerede klubaften Yoku har huseret flere forskellige steder i København, men slår sig fra februar ned på KB3. Det sker med en sværvægter på toppen af plakaten, da den amerikanske dj og producer Felix da Housecat (der har været i gamet i mere end 20 år) aflægger Kødbyen et visit. Foruden house-katten er der også dansk islæt, da Lulu Rouge og KB3-resident Waqar ligeledes vil være at finde bag pulten.

Yoku Fridays: Felix da Housecat
Fredag den 7. februar
KB3, København V
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Frost rykker ind på SMK
I weekenden skød Frost årets program i gang, og denne weekend overtager festivalen Statens Museum for Kunsts fredagsbar, SMK Fridays. Så skyd weekenden i gang med et dj-set fra kunstneren Alexander Tovborg samt hele tre surprise-koncerter forskellige steder i museets samling blandt andet fra folk-truppen Spillemændene.

SMK Fridays feat. Frost
Fredag den 7. februar
Statens Museum for Kunst, København K
Læs mere om arrangementet på Facebook

HenrisHenri’s Garage
Hvem der præcist står bag kollektivet Henri’s Garage ved vi ikke, men de kalder sig for ‘Royal Festleverandør’ og indtager på fredag Kolonien for første gang – og i Prinsgemalens navn. Der er fem dj’s på menuen, mens der loves UK garage, house, baseline og alt derimellem.

Henri’s Garage #1
Fredag den 7. februar
Kolonien, København K
Læs mere om festen på Facebook

 cb11Integer spiller op mod Vektor
Integer holder altid til på Culture Box, mens Vektor-drengene (efter de rykkede fra Aarhus) huserer rundt om i byen, ofte på Jolene. Denne uge er der dog fælles front, når de to kollektiver støder sammen på Boxen.

Integer vs. Vektor
Fredag den 7. februar
Culture Box, København K
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Beat Me slår til igen
Beat Me på KB18 er blevet en af Københavns mest stabile klubber, og på fredag kan de invitere til fest nummer 28 i rækken. Denne gang med house på plakaten, når den tyske vinyl only-duo Session Victim kigger forbi med et stort hold af dansk support.

Beat Me #28
Fredag den 7. februar
KB18, København V
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Red Bull huserer på Jolene
Red Bull Music Academy rykker lørdag ind på Jolene og bringer med sig et spændende lineup. Først og fremmest den canadiske producer Sinjin Hawke og hans take på r’n’b- og hiphop-jams, mens der også er danske talenter på plakaten via Unkown og hiphop-trioen Benal.

Red Bull Music Academy x Jolene
Lørdag den 8. februar
Jolene, København V
Læs mere om festen på Facebook

SPOT8Boss vender plader i Operaen
Hollandske Antal Heitlager har som boss for det hyldede pladeselskab Rush Hour Recordings ageret bagmand for en lind strøm af elektroniske udgivelser de sidste mange år. Antal er selvfølgelig også en mere end habil dj, og forbered dig på masser af mere eller mindre obskure godter, når han lægger soundtrack til Operaen på Christiania.

The Jubilee Boogie at the Opera: Antal
Lørdag den 8. februar
Operaen, Christiania
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Natbar fejrer Steppeulven
Lørdag uddeles årets Steppeulv-priser på Bremen Teater, hvor Foreningen af Danske Musikkritikere hylder den hjemlige musik, der skilte sig ud i løbet af 2013. Efterfesten står Bremens faste lørdagsklub Natbar for, og så snart klokken har ringet 23.00, er der altså åbent for alle. Efterfesten bliver desuden spillet op af et yderst rutineret makkerpar, da T.O.M. og Buda aka Lulu Rouge holder gang i festen med et dj-set.

Natbar: Steppeulven afterparty
Lørdag den 8. februar
Bremen Teater, København V
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Rosemary til Werk It
Werk It holder fast til på Bakken, og mens Cockwhore & Macho som sædvanlig vil være at finde bag pulten, er der denne lørdag også koncert på programmet, når dansk/iranske Rosemary kommer forbi med deres discofyldte synthpop.

Werk It feat. Rosemary
Lørdag den 8. februar
Bakken, København K
Læs mere om festen på Facebook

Læs også: Guide: 10 r’n’b-talenter du skal holde øje med

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af