Vi guider igen til de bedste tilbud i nattelivets jungle.
Elektroniske talenter på Stengade
Torsdag skal der fejres på Stengade. Danske Jongpadawan udgiver nemlig sin ep ’Far Away’, og har i den anledning inviteret et par venner indenfor. Det drejer sig blandt andre om Unkwon og hans melankolske electronica, mens Bwoy de Bhajan serverer eksotiske basoplevelser.
Jongpadawan release party
Torsdag den 13. februar
Stengade, København N
Læs mere om arrangementet på Facebook
Valentinsdag hos Yoku
Yoku er nu blevet fast fredagsinventar på KB3, og efter åbningen i sidste uge er det i mellemtiden blevet tid til Valentinsdag. Det fejres med en kvinde bag pulten i form af Maria Barfod, mens også Sorte Slyngel og KB3-resident Oh Boy! vender plader i løbet af aftenen.
Yoku Fridays
Fredag den 14. februar
KB3, København V
Læs mere om festen på Facebook
Alien-syreregn på Culture Box
Født og opvokset i Berlin har Milton Bradley oplevet byens elektroniske udvikling på tæt hånd. Det har blandt andet kickstartet hans kærlighed til acid og techno, og til Korridor-aftenernes syvende omgang kommer Bradley forbi under sit nye alias Alien Rain – selvfølgelig med en masse dansk support.
Korridor 07
Fredag den 14. februar
Culture Box, København K
Læs mere om festen på Facebook
Franske Irie Crew fyrer op for dancehallen
Fredag får Donkey Club fransk besøg, når Irie Crew ankommer for at servere dancehall i lange baner. Og lineuppet forbliver internationalt, da det franske lydsystem bakkes på af svenske DJ Easyboy.
Donkey Club: Irie Crew
Fredag den 14. februar
Donkey Club, København K
Læs mere om festen på Facebook
Frost holder midtvejsfest hos Natbar
Frost huserer i hele februar, og i weekenden fejrer festivalen så, at den altså er halvvejs. Det sker på Bremens Natbar, hvor aftenens koncert med Connan Mockasin bliver fulgt op af gratis efterfest med fint besøg fra den nuslåede duo Slow Celebration – bestående af Rangleklods’ Esben Andersen og Mads Kristiansen fra Reptile Youth – der giver deres første koncert nogensinde. Selvfølgelig er her også dj’s, og efterfølgende tager Djuna Barnes og Christian d’Or over.
Natbar x Frost feat. Slow Celebration
Lørdag den 15. februar
Natbar, København V
Læs mere om festen på Facebook
Rumpistol fejrer nyt album
På mandag udgiver Rumpistol sit nye album ’Away’, men lørdag kan man få en forsmag på den danske producers nye eskapader på Rust. Her er der nemlig launchparty for albummet, som kan høres i sin helhed. Shatter Hands spiller desuden live, mens veteranen Thomas Knak agerer dj. Og det er bare starten på aftenen. Efterfølgende tager hiphop-klubben Flavour over med blandt andet koncert fra Fufu Afreaq og Okay Funky.
Rumpistol album launch
Lørdag den 15. februar
Rust, København N
Læs mere om festen på Facebook
Mejlgade for Mangfoldighed tager glæderne på forskud
Der er endnu et par måneder til den store Aarhus-gadefest Mejlgade for Mangfoldighed, men nu tages glæderne lidt på forskud med et pre party, der blandt andet bliver spillet op af Copyflex, Cockwhore & Macho og Oskar Vestergaard fra Klub Stuka.
MFM12 Pre party Vol. 1
Lørdag den 15. februar
B Huset, Aarhus
Læs mere om festen på Facebook
Sammenkomst på Bakken
Ja, eventet hedder rent faktisk Sammenkomst, og stedet er igen Bakken i Kødbyen. Aftenen byder på koncert med det mystiske band Myreskær (der dog i hvert fald består af Myre fra De Høje Hæle), mens programmet ellers er tætpakket med dj’s som Michael Dahl og Marcus Stoltze.
Sammenkomst
Lørdag den 15. februar
Bakken, København V
Læs mere om festen på Facebook
Dans for helvede
Parolen er simpel for dem, der kan lidt tysk. Tanzen Bitte på KB18 vil bare så gerne have, at du danser, og har tænkt sig at opfordre til det hele natten med blandt andet tech og deep house fra folk som Petter Pistol Adrian Andrea.
Tanzen Bitte
Lørdag den 15. februar
KB18, København V
Læs mere om festen på Facebook
Ibiza-dj spiller Boxen op
Så er det blevet tid til endnu en omgang What Happens: Houseklubben på Culture Box arrangeret af Tim Andresen. Denne uge med besøg fra James Dutton, der på trods af sit britiske ophav hænger mest ud på Ibiza, hvor han dj’er på legendariske klubber som Amnesia og Space.
What Happens
Lørdag den 15. februar
Culture Box, København K
Læs mere om festen på Facebook
Læs også: Se kæmpe billedreportage fra Steppeulven