Iceage, Lust for Youth m.fl. holder dansk punkfest i L.A.

Iceage, Lust for Youth m.fl. holder dansk punkfest i L.A.

Først indtog de København, og nu er turen kommet til Los Angeles. En række danske punk- og rocknavne har stablet et minifestival på benene i selskab med det danske pladeselskab Posh Isolation.

Festivalen kommer til at løbe af stablen under navnet ’13 Torches for a Burn’ den 16. 0g 17. maj dette år. På scenen vil vi i alt kunne finde Iceage, Lower, Lust for Youth, Communions, Hand of Dust, Puce Mary, Girlseeker, Age Coin, Sejr, Sexdrome, Croatian Amor, Deeplands og Marching Church (Iceage-Elias’ soloprojekt).

Læs også: Iceage blandt Nordic Music Prize-finalisterne

På den håndskrevne plakat finder vi, foruden blyants-tegninger og -skriblerier, sætningen »Euro magic coming soon!«.

I en mere sørgelig sidenote er det blevet offentliggjort, at Vår er gået i opløsning, Gruppen bestod af medlemmer fra en række af ovenstående bands og udgav et af de bedste danske album sidste år med ‘No One Dances Quite Like My Brothers’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af