Oplev S!vas, Ukendt Kunstner og 38 andre navne til Tivolis nye Offspring-festival

Oplev S!vas, Ukendt Kunstner og 38 andre navne til Tivolis nye Offspring-festival

Måske føler du, at du efterhånden er blevet for gammel til en tur i radiobilerne i Tivoli. Ikke desto mindre bliver der til april al mulig grund til at lægge vejen forbi den gamle forlystelsespark, når den forvandles til en scene for den danske musikbranches nyeste yngel.

Tivoli udvider nemlig sin årlige Fredagsrock Festival med en dag og omdøber den til Offspring. Det nye festivalformat vil byde på hele fem scener, heriblandt de førnævnte radiobiler, og koncerter med 40 bands, der – som navnet Offspring antyder – alle er relativt nytilkomne talenter på den danske scene for rytmisk musik. I dag er de første 24 navne blevet offentliggjort, heriblandt Karl William, Sekuoia, S!vas og Ukendt Kunstner. Se alle de offentliggjorte kunstnere HER.

Læs også: Breakin’ Sound 2014: De 10 mest lovende nye danske navne

Offspring vil finde sted den 25. og 26. april,og programchef i Tivoli Rune Erbs Ledet udtaler om det nye tiltag:»Fredagsrock Festival er vokset ud af Fredagsrock-programmet, og den massive interesse viser, at der er behov for en stor festival for ny dansk musik i Danmark. Offspring er fortsat en del af Fredagsrock-programmet, men jeg er glad for, at den får sin egen identitet og udvides med en ekstra dag, flere bands og et større fællesskab med koncertbranchen. Frem for at satse på store hovednavne, fokuserer vi på eliten af den danske talentmasse«.

De resterende 16 navne vil blive offentliggjort løbende.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af