I dag har NorthSide puttet ni nye navne på plakaten, og dermed er årets plakat komplet. En af mændene bag programmet er NorthSides talsmand John Fogde, der også er en del af bookinggruppen.
Vi taler her med Fogde om det endelige program, bookingbudgettet, Roskilde-sammenligningen og drømmenavnet Frank Ocean.
Tillykke med årets program. Hvad er tankerne bag de sidste tilføjelser?
»Det store scoop for os er Rhye, som aldrig har spillet i Danmark før. Det er en rigtig fin plade, så hvordan det lyder live, bliver rigtig spændende at opleve. På den danske side er det store scoop Lars H.U.G., der lige nu er i gang med at indspille sange til et dansksproget album, som endnu ikke har nogen udgivelsesdato. Det er 22 år siden, han sidst har udgivet et album på dansk, så vi er meget spændte på, hvad det er, han har i posen. Han kommer ud med et band og spiller en lang række af de klassiske rocksange, som på mange måder har været med til at tegne dansk rock siden 70’erne. Så kommer der oven i det en hel masse andre fede ting, blandt andet Jurassic 5, som kommer til at udvide vores hiphopprofil en lille smule«.
Kommer I til at putte Rhye op på en af de store scener? Musikken er jo meget sart.
»Det er en af de ting, vi skal prøve at finde ud af, som vi kommer tættere på festivalen. Det afhænger lidt af, hvad det er for et set-up, de kommer med. Men det er klart, at det er et navn, vi vurderer mange mennesker gerne vil se, og at de hører til på en stor scene, men det kan være, af andre grunde, at vi bliver nødt til at sætte dem ned i teltet«.
Hvorfor har I i år inkorporeret hiphop på headliner-basis?
»Vi har haft en ambition om at få urban-musik og hiphop til NorthSide i mange år, og af forskellige grunde er det bare ikke lykkedes. Og det handler om, at vi, ligesom med alle andre navne, er selektive omkring hvem det er, vi gerne vil have på, og hvem vi synes, der passer ind. Et af kriterierne for urban- og hiphop-scenen har været, at det skal være noget, hvor vi føler, der er en crossover-effekt. Så vi har tidligere gået efter Kendrick Lamar eller Frank Ocean eller navne af den kaliber. De har masser af fans, der holder til i andre lejre, og det er også dér, vi synes, at ASAP Rocky hører til. Så det er ikke fordi, vi lige pludselig har opdaget, at der er noget, der hedder hiphop, det har egentlig været en ambition længe«.
Nu nævnte du lige Frank Ocean…
»Jamen altså, det er et fantastisk navn. Vi har prøvet at booke Frank Ocean siden 2011. Både på plade, men også live, er han jo en gudsbenådet musiker og en fantastisk sanger, og virkelig en repræsentant for intelligent og spændende urban-musik, så ham vil vi selvfølgelig super gerne have på vores festival og har også forsøgt gentagne gange. Han er bare også en svær størrelse at lave en aftale med, og han har også afvist mange koncerter og haft perioder, hvor han slet ikke har spillet. Han er højt på vores personlige ønskelister og også højt på gæsternes liste, så ham kigger vi selvfølgelig kontinuerligt på«.
Læs videre på side 2 – blandt andet om at udvide rockprofilen og hvem der bestemmer, når der skal bookes.
Kunne I forestille jer, der blev åbent endnu mere op for profilen? For eksempel med metal?
»Jeg har svært ved at se navne som Iron Maiden og Judas Priest på vores festival, og der er ikke rigtig nogen pointe for os i at gå i direkte konkurrence med Copenhell, som bliver afviklet i samme uge som NorthSide. Men når det så er sagt, så er der jo masser bands, som ligger i et eller andet crossover-spændingsfelt mellem rock og hardrock og punk og electronica og industrial, som vi kigger på. Et navn som Nine Inch Nails for eksempel ville ikke være utænkeligt ude hos os, selv om det jo er et temmelig hårdt orkester«.
NorthSide er jo på bunden en rockfestival. Ligger karakteristikken af et NorthSide-navn i, at I vælger elektronisk musik, hiphop og pop, som rockfolket også hører?
»Det er helt spot on. Der er ikke nogen tvivl om, at et navn som Robyn isoleret set er et popnavn, men hun har sindssygt mange fans, som også lytter til Wilco eller Band of Horses eller Arctic Monkeys. Det samme med Trentemøller, som vi har haft på tidligere, og det samme med Malk De Koijn. De rammer rigtig mange mennesker, og en af de ting, jeg synes, kendetegner det musik, vi har på, er, at vi måske udefra set har en kerne af indierock-bands, men så krydrer vi det med alle mulige genrer, som har en crossover-effekt til et rockpublikum«.
Så i rocken kan i gå dybere og smallere til værks, mens navnene ud over det skal have en lidt bredere appel?
»Ja, en mainstream-appel. Der er jo nogle navne, som vi betragter som mainstream-navne, som folk betragter som fuldstændigt ukendte og omvendt. Det handler om, hvor man kommer fra. For eksempel er Baby In Vain jo ikke er et mainstream-navn, selv om det er et rocknavn. Men vi vil gerne præsentere dem for rigtig mange mennesker. Et navn som Lulu James – ja, hun har ét stort hit, men meget af hendes musik er jo urban og soul og forskellige andre ting, og hun er ikke et bredt kendt navn. Vi prøver at blande posen, og det er fedt at prøve at overraske folk lidt med nogle ting, der rammer lidt ved siden af – og det er også derfor, vi synes det er sjovt at sætte Lana Del Rey og ASAP Rocky på«.
Hvad er topprioriteten, når I beslutter jer for at booke et navn?
»Der er mange faktorer, der spiller ind. Én ting er personlig smag internt i organisationen, en anden ting er ønsker, der kommer fra publikum, og så handler det om, at det ikke nytter at have 40 bands, der lyder fuldstændig ens. Vi vil gerne sprede det lidt ud og have et diverst, men trods alt homogent program. Vi kan mærke på vores gæster, at når de har købt billet, er det fordi de kan lide rigtig, rigtig mange af de bands, der spiller. De kommer ikke for at se ét, to eller tre bands«.
Hvem er ’vi’ – hvem sidder hos jer og bestemmer?
»Bookinggruppen er som udgangspunkt Brian Nielsen, som er chefbooker, og mig selv. Vi har en kontinuerlig dialog både med vores samarbejdspartner i Tyskland (FKP Scorpio, red.), men også med vores publikum om, hvad der kunne være interessant for os det givne år«.
Hvilken booking vil du sige, I er mest stolte af i år?
»I år er det Arcade Fire. Det har været et af de mest omtalte bands de seneste år, og på den lange bane et rigtig spændende navn, som udfordrer publikum med nogle helt fantastiske plader. Og det er også et fantastisk live-navn. Så det var et meget, meget stort scoop for os, at vi landede dem, og specielt at vi landede dem så tidligt, at vi kunne gå videre med dem som allerførste hovednavn. Det satte tonen for resten af programmet«.
Er der nogen navne, I er ærgerlige over ikke at have fået fingre i i år?
»Ja. Vi er ikke gået så hårdt efter Frank Ocean denne gang, fordi vi tidligt vidste, det ikke ville være muligt, men The Black Keys står højt på folks ønskeliste, og dem har vi også igen i år forsøgt at få på programmet. Men det vi er mest ærgerlige over, er de bands, der har meldt afbud gennem tiden, som vi egentlig havde regnet med, vi skulle have på programmet i år. Der står Modest Mouse jo som et af de bedste eksempler, da vi havde en forventning om, at de ville komme på festivalen i år med et nyt album, men da det album ikke er færdigt, vælger de simpelthen igen ikke at tage på europaturné«.
Læs videre på side 3 – blandt andet om bookingbudget og ‘konkurrence’ med Roskilde Festival.
NorthSide udvider hele tiden – der er kommet en ny scene til, siden I startede, og i år vokser selve arealet. Hvor stor en prioritet er det for jer at vokse som festival i løbet af de kommende par år?
»Publikumsmæssigt er det ikke nogen specielt stor ambition. Inden sidste års festival luftede vi nogle planer om at forhøje publikumsantallet og udvide med en fjerde scene, og det mødte faktisk ret stor modstand. Det virker som om, at et af de store tiltrækningspunkter ved vores festival netop er, at den har en overskuelig størrelse og et overskueligt besøgsantal, selv om vi altså er omkring 30.000 derude. Udvikling er en meget større prioritet for os – at få lavet en opbygning af pladsen, som fungerer bedre, end den har gjort det forgangne år«.
Hvor stort er jeres bookingbudget?
»Sidste år var det på 13,5 millioner, og vi havde meldt ud fra start, at qua vi har haft et overskud sidste år, og at vi sætter beløbsprisen op, så vil vi også investere ekstra i vores musikprogram. Så den oprindelige budgettering lå på 16 millioner, men som det ser ud nu, ender vi faktisk med at bruge 18 millioner på musikken i år. Så det er det dyreste og største musikprogram, vi nogensinde har haft«.
Roskilde-snakken er svær at komme uden om. De er tættest på jer i størrelse og profil, og I er de første i mange år, der konkurrerer med dem. Mener du, der er plads til jer begge to i det danske festivallandskab?
»Én ting er, at jeg mener, der er plads til begge, men vi kan også se det i billetsalget. Roskilde har ikke nogen problemer med at sælge billetter, og vi har ikke nogen problemer med at sælge billetter. Vi kan se i vores brugerundersøgelser, at der faktisk heller ikke er specielt stort overlap i antallet af gæster, der tager på begge festivaler.
Vores gennemsnitsalder er noget højere, end den er i Roskilde, så det virker som om, de har fundet en plads i festivallandskabet og har kunnet opgive et nyt marked af folk, som måske var færdige med festivaler og som har valgt NorthSide til.
Hvis du ser på de to festivaler som produkter, er de markant anderledes. En stor del af Roskildes sind kan udover musikprogrammet tilskrives campinglivet, som er en vigtig del af deres festival, og som betyder sindssygt meget for mange mennesker. Og der tilbyder vi jo noget helt modsat, som er, at man kan få lov til at slippe for camping og bo i sin egen lejlighed eller bo på hotel og have en weekendtur på dén måde. Og det, kan vi se, er en af de ting, folk synes er enormt positivt«.
Har I kæmpet om nogle bookinger i år? Rikke Øxner fra Roskilde Festival nævnte for eksempel sidste år, at de gerne ville have haft The Knife, der jo spillede på NorthSide.
»Det er jo klart, at der er nogle navne, der vil gå igen på begge festivalers ønskeliste, og der er sikkert også nogle, som er dukket op på ønskelisten på nogle andre festivaler rundt om i landet. NorthSide og Roskilde er jo ikke de eneste to festivaler i Danmark. Så der har da sikkert været nogen, hvor agenten har kigget på bud fra begge festivaler eller fra flere. Men heldigvis har vi været forskånet for budkrige og den slags ting, fordi det i sidste ende handler om, at agenterne skal have deres verdensturneer til at gå op. Det handler om perioder, og der ligger vi langt fra hinanden tidsmæssigt«.
Har I nogensinde været i en decideret budkrig?
»Nej, det har vi ikke. Ikke mig bekendt, i hvert fald. Det ville også være skide irriterende. Vi har jo et rigtig godt forhold til organisationen Roskilde og mange af de folk derinde, og vi er gæster på hinandens festivaler. Så det ville være rigtig træls, hvis der skulle være dårlig stemning omkring den slags«.
Nogle steder er der blevet gjort meget ud af hele konkurrencen: At sætte jer op mod Roskilde. Hvad er jeres holdning til det?
»Jeg synes, det er en forståelig, men lidt uheldig måde at gøre det på. Og en af grundene til, at der har været ammunition til den diskussion, er jo fordi vi ligger tidligere i festivalsæsonen og derfor også er tidligere ude med bookinger og tidligere ude med hovednavne. Og så er det enormt let at tage fat i en af vores headlinere og sige ’nu fører Roskilde’ eller ’nu fører NorthSide 1-0’. Men det handler jo bare lavpraktisk om, at der også kommer headliners til Roskilde – de kommer bare lidt senere, fordi festivalen ligger senere. Det kan godt være, de fremadrettet tænker, at de bliver nødt til at smide nogle af deres hovednavne lidt tidligere. Den battle, der bliver præsenteret på de sociale medier og i de etablerede mainstram-medier, det er ikke én, vi kan nikke genkendende til«.
Hvordan vil du beskrive Northsides musikprogram i én sætning?
»Målet med NorthSides musikprogram er at præsentere så homogen en blanding af rock, pop og electronica med enkelte afstikkere og overraskelser, at folk skal få lyst til at se så mange af navnene på plakaten som muligt«.
Læs også: Redaktionen: Her er NorthSides fem største scoops