Her er 20 koncerter du skal opleve i april

Sæt lyd til foråret med blandt andre King Krule, Mø, Eagulls og When Saints Go Machine.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sun Kil Moon
1. april, Lille Vega

Mark Kozelek er i sandhed en sværvægter udi den amerikanske folkrock. Først befandt han sig bag mikrofonen i Red House Painters gennem 90’erne, hvorefter han stablede en solokarierre på benene skiftevis under eget navn og som Sun Kil Moon. I februar udsendte Sun Kil Moon sit sjette album, ‘Benji’, der byder på en velgjort samsurium af inderlige tekster og følsom, akustisk guitar. Når Kozelek tager til Lille Vega, bliver det i en unik triokonstellation med Steve Shelley fra Sonic Youth og Chris Carter fra Desertshore.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Lee Ranaldo & The Dust
3. april, Lille Vega + 4. april, Studenterhuset Aalborg

Sonic Youth-medlemmerne har siden bandets (mere eller mindre definitive) pause i 2011 hver især smedet på respektive soloprojekter, og guitarist Lee Ranaldo er ingen undtagelse. Mens han sideløbende med Sonic Youth smed sporadiske soloskiver, er produktiviteten blevet sat et nøk op med sidste års ‘Between the Times and the Tides’ samt ‘Last Night on Earth’ fra forrige år. På scenen i både Aalborg og København får Ranaldo selskab af sit sædvanlige backingband, The Dust, mens den danske trio Thulebasen varmer det københavnske publikum op.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Cults
3. april, Voxhall + 4. april, Store Vega

Trods et forlist parforhold er Brian Oblivion og Madeline Follin heldigvis endnu partnere i deres fælles projekt, Cults. Brooklyn-duoen har to album på bagen, senest sidste års ‘Static’, og vil med garanti sprede forårsfornemmelser på både det århusianske og københavnske gulve med deres solstrålende 60’er-pop.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mø + Karl William
4. april, Train + 10. og 11. april, Store Vega

Karen Marie Ørsted har det sidste år været på alles læber og er nu endelig ude med sit imødesete debutalbum, ’No Mythologies to Follow’, der understøtter, at hun er opmærksomheden værd. På scenen er hun et viltert bekendtskab, hvilket kan opleves i fuldt flor, når hun er på hjemmebane på de dansker scener med sin anarkistiske electropop. Det blomstrende r’n’b-talent Karl William er med i tourbussen og sørger for opvarmningen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Tim Hecker
4. april, Jazzhouse + 5. april, Atlas

Tim Hecker har snart spøgt på den elektroniske scene i to hele årtier med alt fra technobeats til forvrængede kirkeorgler. Sidste år udgav han sit sjette album i eget navn – det selvproklamerede ‘teologiske værk’, ’Virgins’, som vores anmelder med begejstring kaldte »et smukt, syret og skræmmende værk«. Der er i sandhed lagt i kakkelovnen til et katarsis af en hjemsøgende aften.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Goldie Chorus releasekoncert
4. april, Rust

Københavnske Emil Davidsen har finpudset sine sangskriverevner i Let Me Play Your Guitar og forfinet sine guitarskills på scenen med Indians. Nu er han topform til udgivelsen af sin debut-ep ‘Marble Ocean’ og fejrer det med en releasekoncert på Rust. Ep’ens titelnummer og Top Track med tilhørende video landede for nyligt og spår om en fest bestående af syret, skæv, shoegaze-inspireret psychpop og pang-rød læbestift.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Metronomy
9. april, Loppen

Britiske Metronomy har 15 års erfaring i dansabel, new wave-inspireret electropop og små fire album til at understøtte det. Med det seneste skud på stammen, ’Love Letters’, har kvartetten imidlertid nået en foreløbig tinde med deres hidtil absolut stærkeste album. Vi sætter vores penge på, at danseglade fans kan se frem til en hed, spraglet og drøncharmerende forårsfest.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ulige Numre
Turné

De københavnerglade knægte går en travl april i møde med hele syv koncerter fra Nordjylland til Sydsjælland, hvor der skal spredes solskin, danseglæde og forårslyrik med numre fra debutalbummet ’Nu til dags’. Med sig på turnéen har Ulige Numre inviteret Den Fjerde Væg, der opvarmer på alle de danske spillesteder undtagen Store Vega, hvor The Minds of 99 har fået æren.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

King Krule
11. april, Pumpehuset

Unge Archy Marshall sang før han kunne tale og udgav sin første ep inden han fik dun på overlæben. Sidste år slog han benene brutalt væk under alverdens anmeldere, da han begik sit fremragende debutalbum ’6 Feet Below the Moon’. Marshall skulle oprindeligt have gæstet Roskilde Festival sidste år, men koncerten blev aflyst til de danske fans dybe skuffelse og endnu dybere suk. Vi krydser fingre for, at heldet er med os denne gang, når King Krules britiske croon skal fylde Pumpehuset.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ane Trolle
11. april, Loppen

Ane Trolles yndige, ømme stemme har været en del af både Trolle//Siebenhaar, Balstyrko og JaConfetti, men den danske sangerinde har også gjort sig i sit selvbetitlede soloprojekt, med hvilket hun i 2012 slap albummet ’The Honest Wall’. Nu er albummet netop udkommet i det store udland, hvilket giver Trolle lejlighed til at spille sine underfundigt fine numre i det lille indland også.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Roskilde Rising: Communions, Mont Oliver, Blaue Blume, The Awesome Welles
12. april, Lille Vega

Music Export Denmark og Roskilde Festival har slået pjalterne sammen i det fælles ønske om at promovere den blomstrende, danske musikscene. Derfor har de stablet et arrangement på benene, hvor de fire talentfulde grupper Communions, Mont Oliver, Blaue Blume og The Awesome Welles gæster Lille Vega. Alle fire bands skal spille på Roskilde Festivals Rising-scene til sommer, så hvis man allerede nu har Roskilde-abstinenser, kan man passende tage til Enghavevej og varme op.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Timber Timbre
13. april, Lille Vega

Den canadiske trio Timber Timbre udgiver deres femte folkrock-langspiller den 1. april, hvilket leder d’herrer Taylor Kirk, Simon Trottier og Mika Posen til Lille Vega. Ud fra titelnummeret fra pladen ’Hot Dreams’ tyder det på, det bliver en intim aften på Lille Vega med gruppens ‘haunted folk’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kurt Vile solo
14. april, Bremen

Kurt Vile har tilsyneladende set sig lun på brun sovs, wienerbrød og cykelstier. Han spillede i hvert fald tre koncerter i Danmark sidste år, og nu vender den amerikanske slacker endnu engang tilbage til den danske muld. Denne gang har han dog ladt sit sædvanlige backingband, The Violaters, blive hjemme, så når Vile indtager Bremen bliver det i ganske intimt soloformat.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

When Saints Go Machine
18. april, Train + 19. april, Store Vega

When Saints Go Machine mestrede med ’Infinity Pool’ et af 2013’s absolut bedste, danske album i form af en fremragende omgang eksperimenterende elektropop med Nikolaj Vonsilds eminente, karakteristisk dirrende vokal i centrum. Nu gæster de fire særdeles live-kyndige herrer både Aarhus og København. Svenske Hannes Norrvide aka. Lust For Youth serverer opvarmningen og med sig medbringer han sidste års forrygende album ’Perfect View’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Agnes Obel
Turné

Den 22. april påbegynder Agnes Obel en forårsturné, der tager hende, hendes elverfine stemme og følsomme klaverklimpren rundt omkring i hjemlandet. Bagkataloget blev tilføjet en række fornemme arrangementer og stemningsfulde perler sidste år, da hun begik den svære toer med ’Aventine’. Med sig på scenen, såvel som på pladen, har Obel blandt andre Timber Timbres violinist, Mika Posen.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Eagulls
23. april, Stengade

De britiske postpunk-talenter begiver sig buldrende og bragende til Stengade med sammenbidt fandenivoldskhed og arrig melodiøs guitarrock. De har netop udgivet deres selvbetitlede debutalbum, som vores anmelder stemplede med fem ud af seks stjerner samt opfordringen om, at Eagulls skal nydes, mens deres friske udtryk endnu er monomant, rent og uspoleret – hvilket Stengade giver os en udmærket lejlighed til.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Copenhagen Psych Fest
24. – 26. april, Stengade

Spillestedet Stengade dedikerer to scener og tre dage til at promovere den danske, psykedeliske undergrund samt hylde den syrede genre med hele 30 koncerter med danske og udenlandske bands. Blandt de optrædende psych-hoveder finder vi Deep Space, The Hedgehogs, Narcosatanicos, Blood on a Feather og The Janitors. Se hele programmet, der opdateres løbende, på Stengades hjemmeside HER.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

San Fermin
26. april, Rust

Den akademiuddannede enmandshær Ellis Ludwig-Leone står bag San Fermin, der på albummet af samme navn har imponeret os med en storslået orkestral, men stadig poppet lyd a la Dirty Projectors. Ganske atypisk har den unge amerikaner hyret et band til at indspille sine sange for sig, og når han lægger vejen forbi Rust, bliver det også med et større ensemble af musikere og vokalister ved sin side.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Offspring Festival
25.-26. april, Tivoli

Tivoli er et sted for traditioner og oldschool morskab, men dette forår bliver forlystelsesparken også showroom for det nyeste, den danske musikscene har at byde på. Under Tivolis helt nye Offspring Festival vil du kunne opleve navne som Karl William, S!vas, Jacob Bellens og Ukendt Kunstner på havens velkendte scener, imens også helt nye venues som for eksempel Radiobilerne vil blive indviet af de danske stjernefrø.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

WhoMadeWho
24. april, Posten + 25. april, Store Vega + 26. april, Train

Med en interaktiv musikvideo, der opfordrede danskerne til at dele deres morgenstund, og et par energiske singler, markerede WhoMadeWho i starten af året, at de er tilbage i gamet. Nu har trioen udgivet deres femte album ’Dreams’, og i den anledning tager de deres gear med rundt i landet til en række koncerter i henholdsvis Odense, København og Aarhus. Den 4. april kan du desuden se WhoMadeWho indtage Koncerthuset, når de optræder til P3 Guld.

Læs også: 10 friske navne vi håber at se på Roskilde Festival

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af