Kidd: Mit liv som mixtape

Kidd


Det er ikke nemt at koge sit liv ned til ti sange,
og det var det heller ikke for Kidd, da vi bad ham om at udvælge en række numre, der har defineret ham som musiker og menneske.

»Det er simpelthen for svært at vælge ti numre, som jeg synes er de vigtigste. De her var de ti, jeg faldt over i sekundet. Der er så meget at vise og fortælle om – måske kan vi kalde det et Kidd/Soundvenue-mix«, siger Kidd, der i dag er aktuel med sin nye single ‘Brunt øje’ fra det kommende album ‘Kiddæssancen 1’, der endnu ikke har noget officiel udgivelsesdato.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Barndommen
Stevie Wonder ’Superstition’ / The Rolling Stones ’Paint It Black

»Jeg er vokset op, som mange andre, med The Beatles, Rolling Stones og alt fra Motown. To numre der minder mig om barndommen må være ’Superstition’ og ’Paint It Black«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Teenage-årene
Dr. Dre ’Xxplosive’ / The Notorious B.I.G. ’Big Poppa’ / Common ’The Light’

»Da jeg blev 12-13 år, begyndte jeg selv at dykke ned i musikken. Jeg faldt hurtigt for hiphop og brugte al min tid og penge på det. Der er især nogle numre, jeg husker bedre, og som fulgte mig de første år af mine teenage-år. Det er især de her tre numre,  jeg husker som de vildeste, når man sad derhjemme lukket inde på sit værelse med høretelefoner der bragede. Det er stadig numre, der kan gøre mig helt nostalgisk og vild«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Minderne
Wu-Tang Clan ’Protect Ya Neck’ / Snoop Dogg ’Sensual Seduction’

»Hiphop og alt med rap har altid været min ting,  og når jeg ser tilbage på mit liv, er det også hiphop-numre, jeg forbinder med alle mine minder – om det har været sommerferier, rejser, de første kys og knald, op- og nedturene. Nogen af de numre der har fulgt mig alle år, og nok vil følge mig til døden er disse«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

En dansk klassiker
Tommy Seebach ’Bubble Sex’

»Nummeret her er klart noget af det bedste musik, Danmark nogensinde har bedraget med. Det kan stadig slå mig bagover, hvor vildt det er, og der går næsten ikke en dag uden den er med«.Til at slutte dagen af med
Black Sabbath ’Planet Caravan’

»Den er også klart en af mine daglige anthems, og kan få mig til at tænke på, at vi mangler nogle moderne musiker på syre og heroin. Klart mit yndlingsnummer til at slutte dagen af med«.Min nyeste favorit
Schoolboy Q ’Gangsta’

»Jeg hører selvfølgelig alt nyt, der kommer ud. Jeg synes, det er rart at følge med – uanset hvad genre og hvem der laver det. Men igen er hiphop, i dagens sprog urban musik, det, der fanger mig mest. Men der er virkelig ikke noget nyt, der fanger mig helt. Det kan være rart at sidde på bagsædet og booze, mens man hører det højt, men ikke noget jeg sidder derhjemme og dyrker videre. Men to har de sidste år fanget mig, og jeg synes de er fantastiske. Danny Brown og Schoolboy Q synes jeg virkelig er fede. Så den sidste sang, jeg vælger, må være den, Schoolboy Q starter sin nye plade med. Den kan ændre min sindstilstand«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af