Top Track: Darkness Falls ‘Hazy’

Top Track: Darkness Falls ‘Hazy’

Ikke helt ulig Lykke Li kan Josephine Philip og Ina Lindgreen noget med melankoli. Det beviser de igen på første lyd fra deres kommende andet album, der i øjeblikket er planlagt til at udkomme til efteråret.

På ‘Hazy’ maler synth-sirener og tunge klavertoner et dystert lydbillede, som Philips’ luftige og lettere opgivende vokalfraseringer danner perfekt par med. Det er soundtracket til et roadtrip mod afgrunden. Hør nummeret og se den medfølgende musikvideo forneden.

Læs anmeldelse: Darkness Falls ‘Alive In Us’

»Musikken bliver ikke så surf og retro-agtigt som den første plade. Den har stadig en storladenhed, som de gamle numre også har, men den har et twist af noget andet, som jeg har lidt svært ved at sætte ord på nu«, siger Philip til Soundvenue.

Duoen spiller desuden live for første gang i halvandet år til den kommende Offspring Festival i Tivoli.

Seneste Top Track: Ratking feat. King Krule ‘So Sick Stories’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af