Video: Se WhoMadeWho og Tomas Barfods nye, dynamiske billedskud

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

WhoMadeWho har netop sluppet deres fælles femte albumskud med ‘Dreams’, og nu har titelnummeret fået sig en billedside, der nok snarere føles som et mareridt end en drøm.

En mørk, glinsende, bikiniklædt kvinde med store, blanke øjne mimer med på den henholdsvis dybe vokal og lyse falset, mens hun smidigt balancerer på en vippe. Der klippes imidlertid til en gruppe ulykkelige, fuldt påklædte mennesker, der drukner i vandet under hende i skræmmende, langsomme billeder. De både rolige og samtidig frygtindgydende billeder spiller nydeligt overens med dynamikken mellem den legesyge guitar og den mørke synth og melankolske vokal.

Læs også: 10 friske navne vi håber at se på Roskilde Festival

WhoMadeWho-trommeslageren, Tomas Barfod, har ligeledes sendt en ny musikvideo på gaden til det fremragende Top Track ‘Happy’. Nummeret har besøg af Eddie Chacon fra 90’er-duoen Charles and Eddie, og er hentet fra den vellykkede ep ‘Pulsing’,

I lighed med Pharrells himmelråbende single af samme navn, danser hovedpersonen med det prægtige overskæg løs til sine helt egne beats. Dog er stemningen langt mere dyster og ensom, da mandens langsomme bevægelser sker med et tomt, trist blik i øjnene i en dagligstue blandt blinkende lamper, mens Chacon intenst følelsesladet hvisler »they keep dying on me, man«.

Se Barfod-videoen herunder samt WhoMadeWhos nye video foroven.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af