De sidste mange år har der ikke været meget nyt på vestkysten. Rappere som Ice Cube, Snoop Dogg og The Game har halvhjertet forsøgt at genoplive vestkystens gangsta-rap, mens lokale scener i San Fransisco og Los Angeles har været ret ligeglade med national anerkendelse. Det er dog ved at ændre sig nu.
På den ene side er den lokale ratchet music-scene ved at slå igennem bredt. Det sker delvist takket være producerkongen DJ Mustard og hans tunge, minimale beats, men også fordi der endelig er kommet rappere med karisma og potentiale som iamsu!, YG og Ty Dolla Sign. Samtidig er der opstået en alternativ scene, der dyrker mudret, nørdet og DOOM-inspireret undergrundsrap. Odd Futures Earl Sweatshirt er frontfigur her, og hans efterfølgere tæller blandt andet Mac Miller og Vince Staples.
Derudover er der selvfølgelig pladeselskabet Top Dawg Entertainment med Black Hippy-kollektivet (billedet), der fascinerer med nuanceret og nytænkende hiphop, som sælger mange plader uden at sælge ud. Kendrick Lamar og Schoolboy Q er de mest kendte navne, men langt fra de eneste.
Vores skribent Kristian Karl guider her til ti essentielle numre fra det seneste års tid, der viser, hvordan vestkysten er ved at vågne fra sin slummer.
Se listen på de følgende sider.
1. YG feat. Rich Homie Quan & Young Jeezy ’My Nigga’
’My Nigga’ er det største hit, der er kommet fra den såkaldte ratchet music-scene, og efter singlens succes har Compton-rapperen YG fået grønt lys af pladeselskabet Def Jam til at udgive et album, der skal komme til marts, og blandt andet gæstes af Drake og Schoolboy Q.
Bag nummeret står produceren DJ Mustard, der er hjernen bag ratchet-lyden, og hans genialt minimalistiske beats har defineret vestkystens klubmusik, siden han producerede Tygas ’Rack City’ i slutningen af 2011. Mustards lyd er både intens og minimalistisk, hvilket placerer den et sted mellem den radiodominerende trap-genre og den såkaldte hyphy-lyd, der har domineret vestkysten de sidste år uden at slå igennem nationalt. DJ Mustards ratchet music repræsenterer vestkystens tilbagevenden til national bevågenhed – og med storhittet ’My Nigga’ i ryggen ser YG ud til at blive bølgens første stjerne.
2. Isaiah Rashad feat. Schoolboy Q & Jay Rock ’Shot You Down’
I lang tid var pladeselskabet Top Dawg Entertainment kun befolket af Kendrick Lamar, Schoolboy Q, Jay Rock og Ab-Soul, men sidste år tilføjedes r’n’b-talentet SZA og rapperen Isaiah Rashad til rækkerne. Og Rashad har ikke spildt tiden: Hans ’Cilvia Demo’-album kom tidligere i år og udviklede en lyd, der var noget tungere og hårdere end de andre TDE-rapperes.
Isaiah Rashad er nemlig den første rapper på pladeselskabet, der er fra sydstaterne, og det kan høres i hans musik, der stedvis buldrer som en gammel No Limit-sang eller gynger som UGK. På ’Shot You Down’ gæster TDE’s to mest gangsta-lænende rappere, og sammen med Isaiah Rashad lægger de en række vers, der nok er blandt de mest konfrontative, vi har hørt fra det ellers knap så aggressive crew. Den hårde tone får dog modspil af beatet, der er pastoralt som noget fra Kendricks ’Section.80’, og faktisk synger Rashad nummerets omkvæd på meget Kendrick-agtig vis.
TDE-rapperne er fortsat vestkystens flagskib for flerdimensionel og nyskabende hiphop.
3. Mac Miller ft. Schoolboy Q ’Gees’
Mac Miller plejede at lave en slags frygtelig catchy og kikset hiphop, der blev kendt under det endnu mere frygtelige navn ’frat rap’. Det var noget med at stå i stort tøj og baseball-kasketter og forsøge at lyde som Lil Wayne, mens man rappede om penge og piger. Men i 2013 flyttede Mac Miller til L.A., mødte folk som Earl Sweatshirt, Schoolboy Q og Vince Staples og lavede albummet ’Watching Movies With The Sound Off’.
Her forsøgte han sig med stenet, mudret nørderap, der ligesom Earls nyere musik var meget inspireret af DOOM og Madlib. Det er overraskende nok i sig selv. Nærmest chokerende var det, at Mac Miller var vanvittig god til den slags musik. På ’Gees’ rapper den tidligere frat boy om at spise vingummi og tage ritalin, og faktisk har han også en linje, der på underfundig vis refererer til hans tidligere stil: »I been had hoes, I played sports«. På tredje vers dukker den nye ven Schoolboy Q op og rapper ekstremt energisk om, at han har gjort bøllehatten sej igen.
4. iamsu! & Problem feat. Juvenile, Kool John ’100 Grand’
YG er måske den ratchet-stjerne, der ser ud til at albumdebutere først, men mange mener, at iamsu! er scenens største talent. Hans vokal er lys og legende og ikke så monoton som Tyga og YG’s, og hans beats (mange af dem selvproducerede) er heller ikke helt så minimale som DJ Mustards.
’100 Grand’ er hans største single indtil videre. Man kan finde nummeret i flere versioner på flere forskellige mixtapes, blandt andet på iamsu!s fremragende ’Suzy 6 Speed’ og ’Kilt 2’, men den bedste version er fra ’Million Dollar Afro’, et fælles-mixtape med Problem, en anden af ratchet-scenens stjerner. Dét mixtape er et mindre ratchet-hovedværk, hvor iamsu! og Problem udvikler en mere melodisk, men fortsat meget minimal version af DJ Mustards lyd.
5. Ty Dolla Sign feat. B.o.B ’Paranoid’
Ty Dolla Sign er vestkystens Future. Han synger mere end han rapper, laver fantastiske omkvæd og har vanvittig sleske tekster. ’Paranoid’ er hans største hit, siden han slog igennem med det fantastiske ’My Cabana’ i 2012. Det DJ Mustard-producerede beat har på ukarakteristisk eksperimenterende vis både elementer af house og r’n’b, hvilket Ty Dolla bruger til at fortælle et trekantsdrama, der er ligeså fantastisk selvoptaget og goofy som R. Kellys ’Trapped In The Closet’.
Sangen kan både findes på DJ Mustards ’Ketchup’-mixtape, der introducerer et bredt udsnit af ratchet-scenen, og på Ty Dolla Signs ’Beach House 2’ og ’Beach House EP’, hvoraf sidstnævnte er klart bedst. Især nummeret ’Or Nah’ (igen produceret af Mustard, selvfølgelig) er en værdig opfølger til ’Paranoid’ og har allerede et usandsynligt slesk The Weeknd-remix.
6. Schoolboy Q feat. Kendrick Lamar ’Collard Greens’
’Collard Greens’ udkom i sommeren 2013 og var tænkt som førstesinglen for ’Oxymoron’, Schoolboy Q’s første album for et major label pladeselskab. Singlen hittede ikke umiddelbart, og albummet blev udskudt, men sangen har vist sig at være ekstremt langtidsholdbar, og nu kan man næsten ikke forstå, hvordan den ikke blev et større hit.
Schoolboy Q og Kendrick Lamars kemi er som sædvanlig fantastisk, men de har aldrig lydt så legesyge og uforudsigelige som her. Schoolboy Q synger det lyse, gyngende omkvæd, Kendrick Lamar snakker spansk, og beatet lyder som et lokomotiv, der er i gang med at køre ind i Alices Eventyrland. De to rappere, der er hovedskikkelserne i Black Hippy-kollektivet, viser sig her som en slags vestkystens Outkast – der er ingen, som kan nå dem, når det kommer til originalitet og ubesværethed.
7. Earl Sweatshirt feat. Vince Staples & Casey Veggies ’Hive’
Vi har efterhånden fortalt Earls historie et par gange, så her er den korte version: Mixtape-debuten ’EARL’ fra 2010 var et splatter-rap-mesterværk, der gjorde rapperen til en kultfigur, men da Odd Future efterfølgende slog igennem, var den unge rapper på opdragelsesanstalt på Samoa. Da han endelig kom tilbage, var han ikke længere den vanvittige horrorcore-entusiast som før, men begyndte at finde et nyt udtryk, der var mørkt, mærkeligt og især gældsat den ikoniske superskurkerapper DOOM.
’Doris’ var et mindre mesterværk indenfor mudret undergrundsrap, og ’Hive’ var et af de tungeste, mørkeste og bedste numre på pladen. Og så viser nummerets to gæster, at der er ved at opstå et mindre miljø omkring Earl. Især Vince Staples fantastiske vers sparkede ham næsten umiddelbart ud i rampelyset. Senere har han lavet mixtapet ’Stolen Youth’ med Mac Miller, en anden rapper der er blevet inspireret og påvirket af Earls nye udtryk.
8. E-40 feat. Juicy J & Ty Dolla Sign ’Chitty Bang’
E-40 er en slags åndelig fader for hele ratchet music-scenen. Han er 46 år gammel, og da han i december 2013 udgav trippel-albummet (!!!) ’The Block Brochure 4-6’, var det hans album nummer 18 til 20. Han har altså været i gang noget tid, og det er som følge svært at kategorisere ham i én genre, men mest kendt blev han i de minimale klubrap-genrer snap og hyphy.
Det er musik, der egentlig sigter mere efter dansegulvet end hjernen, men hos E-40 blev det altid gjort originalt og underfundigt. I 2012 havde E-40 sit seneste store hit med ’Function’, der gæstedes af ratchet-scenens tre store håb: Problem, YG og iamsu!
Endelig var der kommet en række rappere, der fornyede vestkystens lyd, og E-40 var ikke sen til at hoppe med på bølgen. Sådan også på det nye ratchet-nummer ’Chitty Bang’, der gæstes af Ty Dolla Sign og Juicy J. De tre nye album er på lignende vis fulde af gæster, og man får i det hele taget indtrykket af, at det meste af vestkysten ser E-40 som en slags godfather-skikkelse.
9. Joey Fatts feat. Vince Staples ’Lindo’
Ud over at hænge ud med Mac Miller og Earl har Vince Staples også samarbejdet et par gange med Joey Fatts, en rapper fra ASAP Yams pladeselskab, Yamborghini Records. Ligesom mange af ASAP-rapperne rapper Fatts både over bombastiske trap-inspirerede beats og afdæmpede, boom bap-baserede produktioner.
’Lindo’ er klart i sidstnævnte kategori. På det eftertænksomme og ekstremt tilbagelænede nummer, der var et af højdepunkterne på Fatts ’Chipper Jones pt. 2’-mixtape, lyder de to unge rappere som ældre, trætte mænd, der har set alt, hvad der er at se. Så det lyder lidt som New York-rap, faktisk.
10. Nipsey Hussle feat. Dom Kennedy & Cobby Supreme ’Checc Me Out’
Forandring er godt, men vestkystens hiphop-scene ville være et trist sted, hvis der ikke var nogen, der repræsenterede traditionen. Her kommer Nipsey Hussle og Dom Kennedy ind i billedet. De er old school-gangsterrappere, der har karakteristiske stemmer, fantastiske flows og skudsikre attituder.
Se bare hvordan ’checc’ staves i sangtitlen – de indviede i vestkystrap vil vide, at medlemmer af banden crips nægter at stave ord med ’ck’, fordi det er forkortelsen for ’crip killa’. Det er da helt vildt gammeldags gangsta-agtigt! ’Checc Me Out’ er i øvrigt taget fra Nipsey Hussles seneste mixtape, ’Crenshaw’, et solidt gangsta rap-projekt, som hermed anbefales varmt.
Læs også: Guide: De 10 vigtigste numre i New Yorks rap-renæssance