1. Noreaga ’Superthug’ (1998)
Første gang verden hørte om The Neptunes var i slut-90’erne, da producer-duoen stod bag Bad Boy-rapperen Mases ’Lookin’ At Me’ og den goofy New York-rapper Noreagas ’Superthug’. Mase-samarbejdet var måske det største hit, men det er ’Superthug’, der tydeligst viser det, der senere skulle blive kendt som Neptunes-lyden: Det er et tøjlesløst, futuristisk beat, der lyder som en mere hektisk og rå version af beats som ’Drop It Like It’s Hot’ eller ’Grindin’’.
Rapperen Noreaga er bøllet, charmerende og lidt klodset, hvilket faktisk kendetegner mange af rapperne på Pharrell og Chad Hugos tidlige beats: Tænk blot på O.D.B.s ’Got Your Money Remix’ eller Mystikals fantastiske ’Shake Ya Ass’.
2. Ol’ Dirty Bastard (feat. Kelis) ’Got Your Money’ (1999)
Beatet er simpelt og disco-agtigt, men netop derfor demonstrerer ’Got Your Money’ Neptunes’ uforudsigelighed. Noreagas ’Superthug’ pegede allerede mod den senere N.E.R.D.-lyd, og også den intense dansegulvs-minimalisme på ’Shake Ya Ass’ er en tilbagevendende stilretning i Pharrell og Neptunes’ repertoire. Men ’Got Your Money’ er en ret så enestående produktion, der på en måde viser en retning, som Neptunes-lyden kunne have taget, men aldrig for alvor gjorde.
Tracket var desuden et ret så uforudset popgennembrud for Ol’ Dirty Bastard, samtidig med at nummeret markerer Kelis’ første optræden på en større indspilning. Sangerinden indledte siden et langvarigt samarbejde med Neptunes og blev sammen med rap-duoen Clipse en af de kunstnere, der forbindes tættest med Pharrell.
3. Jay Z ’I Just Wanna Love U (Give It To Me)’ (2000)
Jay Z gav Neptunes et af deres første shout-outs, samtidig med at han på ret så rammende vis beskrev deres lyd, da han på ’I Just Wanna Love U (Give It To Me)’ lovede en pige, at »get you bling like The Neptunes sound«. Sangen var også, utroligt nok, Jay Z’s første nummer et på den amerikanske rap-hitliste, samtidig med, at Pharrells funkede omkvæd var et af de første skridt ud af skyggerollen som producer og frem i rampelyset.
Nummeret skulle blive det første af mange samarbejder mellem Jay Z og Pharrell, men på daværende tidspunkt var det et stort skridt for Pharrell at arbejde med en absolut A-liste-rapper.
4. Britney Spears ’I’m A Slave 4 U’ (2001)
Rappere som Jay Z eller Noreaga havde brugt Neptunes-beats til at redefinere sig som henholdsvis mere distingverede og mere excentriske personligheder, men det var alligevel intet i forhold til, da klodens på det tidspunkt måske største popstjerne Britney Spears første gang lod verden høre ’I’m A Slave 4 U’ til MTV Video Music Awards i 2001.
Den tidligere skolepige dansede nu letpåklædt og sveddampende rundt på scenen med en gigantisk pytonslange rundt om skuldrene, mens hun halvt sang, halvt stønnede over et Neptunes-beat. Billedet af Britney og slangen er blevet ikonisk for sin tid, og det samme er Neptunes’ lyd, der senest herfra var definitionen på voksen og sexet popmusik.
5. *NSYNC ’Girlfriend’ (2001)
Det er på en måde passende, at ’Girlfriend’ var *NSYNC’s sidste single, for få numre symboliserer så meget, at én tid går til ende, og en anden starter. Boybands og girlgroups havde domineret hitlisterne op gennem 90’erne, og få var større end *NSYNC. Men deres lyd var på vej ud: Neptunes var fakkelbærere for den nye tidsånd. Den næste årrække skulle tilhøre producerduoen fra Virginia. Og ét *NSYNC-medlem skulle som bekendt spille en ikke ubetydelig rolle i den sammenhæng.
6. N.E.R.D. ’Provider’ (2001)
Samtidig med, at Pharrell som den ene halvdel af The Neptunes blev verdens mest eftersøgte producer, fik han også tid til mere udsvævende eksperimenter med N.E.R.D.. Gruppens debut var det ujævne, men ikke uinteressante ’In Search Of…’-album, med sange som ’Lapdance’, en rocket opdatering af ’SuperThug’, og ’Rock Star’, et forsøg på aggressiv poppunk, der måske lød bedre dengang end nu. ’Provider’ er på underspillet vis det mest ukonventionelle nummer på pladen, netop fordi det ikke er overlæsset med ideer. Nummeret er en simpel ballade, som Pharrell bærer med sin ligefremme narkosælger-blues.
7. Clipse ’Grindin’’ (2002)
Neptunes får ofte ekstremt meget ud af ekstremt lidt, men selv i Virginia-duoens katalog er ’Grindin’’ helt exceptionel. Det er, som Pharrell siger i introen, en lyd, som verden aldrig har hørt mage til før. Og netop den her nye lyd – en slags kølig, futuristisk minimalisme med yderst ukonventionelle lyde – skulle kendetegne Pharrell og Neptunes’ samarbejde med Clipse, der førte til ’Lord Willin’’-albummet i 2002 og senere til den måske endnu bedre nyklassiker ’Hell Hath No Fury’ i 2006.
Senest producerede Pharrell to numre fra Clipse-medlemmet Pusha T’s fremragende albumdebut fra sidste år, heriblandt den fantastiske albumafslutter ’S.N.I.T.C.H.’, som Pharrell også sang omkvæd på.
8. Nelly ’Hot In Herre’ (2002)
Hvis ’Grindin’’ var det perfekte eksempel på Neptunes’ kølige, minimalistiske produktionsstil, var ’Hot In Here’ det ultimative Neptunes-klubbeat i traditionen fra Mystikals ’Shake Ya Ass’. Og ligesom på Mystikal-nummeret kan man næppe forestille sig en bedre rapper på det her beat end den kække og karismatiske Nelly, der her er på højdepunktet med uforglemmeligt goofy linjer som de her: »I got a friend with a pole in the basement / I’m just kidding like Jaon / unless you gon’ do it!« Og i omkvædet overgår Nelly selvfølgelig endda det simple beat i simplicitet: »It’s getting hot in here / so take off all your clothes« – det er jo så banalt, tænker man, og undrer sig samtidig over, hvorfor ingen andre kan lave musik, der lyder så godt og så simpelt på samme tid.
9. Justin Timberlake ’Señorita’ (2002)
Det var en ikke ubetydelig bedrift at forvandle teenpop-idolet Britney Spears til selvsikkert sexobjekt, men kronen på Neptunes’ karriereforandrende evner må være, da den gnæggende krøltop Timberlake fra *NSYNC blev sin generations største popstjerne på ’Justified’-albummet. Justin Timberlakes forvandling var mindre sexfikseret end Britneys: Det var mere en transformation fra kæk knægt til moden mand. Og ingen sang ramte den nye stil bedre end ’Señorita’ – et selvsikkert nummer, der både trak på latinamerikansk musik og Stevie Wonder. Med sit voksne og klassiske udtryk er ’Señorita’ også det nummer, der tydeligst antyder den vej, Justin senere skulle gå med ’The 20/20 Experience’.
10. Kelis ’Milkshake’ (2003)
Kelis og Clipse er som nævnt de to navne der er tættest forbundet med Neptunes. Alligevel har de ikke opnået en brøkdel af den kommercielle succes, som andre kunstnere producerstjernerne samarbejdede med gjorde. De har snarere stået bag mere kunstnerisk ambitiøse projekter, hvor producer-duoen søgte mod nye lyde.
’Milkshake’ er til gengæld det sjældne nummer, hvor hitlistesucces og nytænkning går hånd i hånd – sangen var uundgåelig, samtidig med at tribaltrommer og et elektronisk udtryk gjorde, at ’Milkshake’ lød som Neptunes’ version af Timbalands lyd.
11. Pharrell (feat. Jay Z) ’Frontin’’ (2003)
På trods af N.E.R.D.-projektet og Pharrells unægtelige karisma og permanent flirtende glimt-i-øjet-attitude, tog det forbløffende lang tid, før der kom et decideret Pharrell-solonummer. Da det så endelig kom, var det et umiddelbart hit, og måske det mest typisk Neptunes-lydende nummer overhovedet. Fra Pharrells falset til den mangeårige samarbejdspartner Jay Z’s gæstevers, til passagen hvor Pharrell blot ånder rytmisk: Her blev Pharrell for første gang en solostjerne. Eller måske er ’blev’ det forkerte ord – det er snarere sådan, at man her for første gang så, at Pharrell hele tiden havde været en stjerne, blot en anderledes tilbagetrukken og afslappet en af slagsen.
12. Snoop Dogg ’Drop It Like It’s Hot’ (2004)
’Drop It Like It’s Hot’ kunne virke som Neptunes og Pharrell, der blærer sig og laver et mærkeligt beat af en spraydåse-lyd, blot fordi de kan. Men det bliver, som så ofte i producernes historie, godt, selv om det er minimalt. Det spartanske beat er måske producer-duoens mest umiddelbart genkendelige, og nummeret dannede sammen med det mere konventionelt Neptunes’ske ’Beautiful’ et par karriere-genoplivende hits for Snoop Dogg.
Derudover er Pharrells vers på ’Drop It Like It’s Hot’ helt fantastisk – Skateboard P, kaldte han sig. Så vidste verden pludselig, at Pharrell også var en exceptionelt god rapper (også selv om han ikke altid holdt niveauet på efterfølgende rapvers).
13. Pharrell ’That Girl’ (2006)
Pharrells albumdebut var ikke en succes. Teksterne blev set som overfladiske, og singlerne hittede ikke, men måske var det forkert at forvente personlige bekendelser eller politiske budskaber fra Pharrell. Tager man i stedet ’In My Mind’ for, hvad det er – en samling vellydende og ret så klassiske popsange uden meget på hjerte – kan man sætte pris som øjeblikke som ’That Girl’, der er et Snoop-samarbejde i samme stil som ’Beautiful’. Hvilket faktisk gør det til en slags forløber for tilgangen på ’G I R L’, Pharrells soloalbum fra i år.
Men det er alligevel svært ikke at se et skel omkring Pharrells debut i 2006. De store hits lå bag ham. Han producerede samme år Clipses fantastiske ’Hell Hath No Fury’, men ellers blev der stille om hitmageren i lang tid.
14. Pharrell ’Happy’ (2013)
Måske er det mest iøjefaldende ved Pharrells popularitetsrenæssance – med de tre gigantiske singler ’Blurred Lines’ (med Robin Thicke), ’Get Lucky’ (med Daft Punk) og ’Happy’ (alene!) – hvor lidt den falsetsyngende stjerneproducer har forandret sig. Lyden er stadig blød og behagelig, falsetten klinger som den plejer – ikke engang ansigtet synes at have ældedes. Den samme ubesværede elegance, der før opfattedes som overfladisk, er pludselig i tidsånden igen – Pharrells lyd er blevet klassisk.
15. Earl Sweatshirt ’Burgundy’ (2013)
Samtidig med, at Pharrell stormede hitlister på ligeså ubesværet vis som under Neptunes-storhedstiden ti år tidligere, oplevede produceren også en kreativ opblomstring med mere rendyrkede hiphop-produktioner. 2 Chainz’ ’Feds Watching’ og Pusha T’s ’S.N.I.T.C.H.’ var to af sidste års bedste rapsange, men den mest overbevisende produktion i Pharrells nye udtryk er måske det klaverdrevne beat, som Earl har lavet om til ’Burgundy’. Det er som en skæv version af det Gucci Mane-beat, som Earl og Tyler rappede over på nyklassikeren ’Orange Juice’.
Desuden er det fantastisk at høre Earl rappe over en Pharrell-produktion, da Odd Futures udtryk tæller Neptunes som deres tydeligste forløber. Så på en måde er både hiphop-tendenserne og mainstreamkærligheden nået tilbage til der, hvor de startede for ti år siden: Hos Pharrell.
Læs stort interview med Pharrell Williams i det nye Soundvenue.