Interview: Eagulls spiller postpunk med en fordækt fuckfinger

Kom tættere på den britiske postpunk-gruppe, der giver koncert på Stengade den 23. april.
Interview: Eagulls spiller postpunk med en fordækt fuckfinger

Det var egentlig bare ment som en joke. Ligesom de andre mere eller mindre tilfældige ting bandmedlemmerne i Eagulls skriver på deres blog. Men lige præcis det her indlæg for et år siden skabte uventet meget opmærksomhed. Unavngivne beach-bands blev beskyldt for at have påtaget 90’er-hår og slikke røv på hinanden og pressen. Mens andre blev klandret for irriterende brug af afrobeats og påtaget cockney-accent.

»Vi var inde i en periode, hvor en del ting pissede os af. Folk omkring vores koncerter, bands, managers og promoters var nogle fjolser. Når det er sagt, så tror jeg, vores lille tekst blev lidt fejltolket og gjort til mere, end hvad den var. Det var ikke et mediestunt, der skulle skabe et vredt image«, siger guitarist i Eagulls Liam Matthews på ærkebritisk.

Frustrationerne i brevet opstod nogle år efter, at bandet så småt begyndte at finde deres lyd i en kælder et sted i Leeds i 2010. Her jammede guitarist Mark Goldsworthy og trommeslager Henry Ruddel sig frem til det melodiske postpunk-projekt, der med tilføjelsen af universitetsvennerne Tom Kelly på bas og Matthews, og til sidst sanger George Mitchell, dannede Eagulls.

Deres første single, ‘Council Flat Blues’, handlede om netop den tid, og bandet fik langsomt men sikkert greb om scenen. I 2012 blev deres første koncert udsolgt, og derefter fulgte opvarmningsjobs for blandt andre Merchandise og danske Iceage.

Stemningen fra de berusede universitetsdage er dog efterhånden ebbet ud. Kvintettens tekster og atmosfære er blevet mere alvorlig, og det skinner igennem på deres debutalbum.

»Vi har fået en mørkere, mere larmende og dyster kant på vores lyd og i vores tekster i takt med, at vores liv både som band og personer har udviklet sig. Perioden efter universitet var præget af megen usikkerhed«, siger forsanger George Mitchell, der har overtaget mobiltelefonen fra Liam.

Læs også: Her er 20 koncerter du skal opleve i maj

George er manden bag lyrikken i Eagulls. Han bærer rundt på en lille notesbog, hvor han nedfælder sine daglige frustrationer og observationer. Som eksempelvis på den skramlede og støjende single ‘Nerve Endings’, der handler om hans egen angst. Eller på sangen ‘Amber Veins’, der er fortællingen om en junkie, han engang har haft som nabo.

»Teksterne handler også om, hvordan vi kæmper for at spille i et band samtidig med at passe et lortejob ved siden af for at få det til at hænge sammen. Generelt handler det vel bare om livet. Og sådan er det, for det er vigtigt for os, at vi er uafhængige, og at ingen fortæller os, hvad vi skal gøre. Det var også lidt det, brevet på vores blog udsprang af. For mig er det vigtigt at være rå og ægte«, forklarer George.

Interviewet blev første gang bragt i Soundvenue #83.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af