The Black Keys slipper nyt nummer

The Black Keys slipper nyt nummer

For nylig kunne ingen ringere end Mike Tyson afsløre, at The Black Keys endelig er klar med opfølgeren til ‘El Camino’. Nyheden om det kommende album, ‘Turn Blue’, landede i form af en foruroligende, Twin Peaks-agtig teaser, der bød på både hjernevaskende billeder og hypnotiserende lyde.

Men nu viser det sig, at der var en mening med galskaben – de summende hypnoselyde og den mystiske stemning er nemlig vendt tilbage på albummets titelnummer, som duoen nu har løftet sløret for.

Læs også: Her er Pharrells 15 vigtigste produktioner

Som den groovy førstesingle ‘Fever’, er lyden på ‘Turn Blue’, trods den hypnotiske legesyge, betydeligt mere minimalistisk og renskuret, end hvad Dan Auerbach og Patrick Carney tidligere har præsteret. Danger Mouse har endnu engang haft en kyndig finger med i produktionen af albummet, hvilket måske kan forklare den noget Broken Bells’ ‘After The Disco’-klingende lyse vokal og futuristiske mystik.

‘Turn Blue’ er på gaden den 12. maj.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af