Hyldestkoncert: Roskilde Festival får besøg af medlemmer fra Hot Chip, The Rapture og LCD Soundsystem

Hyldestkoncert: Roskilde Festival får besøg af medlemmer fra Hot Chip, The Rapture og LCD Soundsystem

Plakaten er måske blevet afsløret, men som altid har Roskilde Festival lidt ekstra i hatten, og i dag er der kommet nye navne på programmet.

Det drejer sig først og fremmest om showet med dette lange navn: Atomic Bomb! Who Is William Onyeabor? By The Atomic Bomb! Band and Special Guests.

Koncerten er en hyldest til den nigerianske, elektroniske lydtroldmand William Onyeabor, og den styres af Sinkane med en række prominente gæster som Alexis Taylor (Hot Chip), Luke Jenner (The Rapture) og Pat Mahoney (LCD Soundsystem). Se en kort dokumentar om Onyeabor forneden.

Læs også:Læs særudgave af Soundvenue med fokus på Roskilde Festival

Herudover drejer det sig om The Master Musicians of Jajouka, anført af bandleder Bachir Attar. Det marokkanske rockband har været aktivt siden 1950’erne, og blandt andet arbejdet sammen med The Rolling Stones’ Brian Jones. Sidste navn på plakaten er den britiske dj Hugo Mendez.

Ifølge Roskilde Festival er programmet snart komplet, hvorefter den endelige spilleplan følger trop.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af