90’erne huskes for mange ting: Dr. Martens-støvler, samtalekøkkener og ‘Titanic’-feber er blot nogle få af dem. Nu har CBC Music påpeget endnu et – muligvis hidtil uformuleret – karakteristika ved 90’erne, der omhandler årtiets beskattede musikscene, hvor den alternative rocklyd ifølge den canadiske tv-station var præget af en fuldstændig uhæmmet mængde af udråb såsom ‘doot-doot-doo’, ‘whoa-oh’, ‘na-na-na’ og ‘ooh-ooh’.
Og CBC Music har en pointe. Tv-stationen har nemlig klippet et medley sammen af velvalgte sekunder fra en række musikvideoer med nogle af årtiets største pop- og rocknavne, der strækker fra sig fra Nirvana til No Doubt, men som fællesnævner alle er en tour de force ud i trallen, nynnen og stønnen. Blandt de mange klip gemmer sig klassikere som Blurs ‘Girls & Boys’, Alanis Morisettes ‘You Oughta Know’ og Becks ‘The New Polution’. Selv om CBC Music har været grundige, kunne man nu godt savne Hansons legendariske ‘Mmm-Bop’…
Du kan se medleyet nedenfor – forbered dig på et nostalgitrip af de helt store.