Her er Distortions 11 vildeste gadefester

Onsdag og torsdag fra klokken 16-22 bliver Nørrebro og Vesterbro indtaget af Distortion. Udbuddet af lokale gadefester er overdådigt, men her er alligevel vores bud på 11, hvor der burde komme fuld knald på.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Pandabesat gaderave
Festkollektivet Klashy lover både musikalsk lykkeinferno og en bas-tsunami, der får dig til at pisse i bukserne og græde af glæde. Der er med andre ord lagt op til en vild omgang sommerrave, når Klashy disker op med gadefester på både Nørre- og Vesterbro. Bag dj-pulten finder vi blandt andre Tomas Barfod, Eloq og DJ Er Du Dum Eller Hvad, mens vi sandsynligvis finder den velkendte, Distortion-glade partypanda et eller andet sted i (eller ovenpå) crowden.

Klashy Distortion Block Party
Onsdag den 4. juni, Nørrebrogade 94
Torsdag den 5. juni, Halmtorvet
Læs mere på Facebook 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Rusten hiphop og dancehall-suppedas
På Guldbergsgade sørger suppe- og cocktailbaren Soupanatural i selskab med Rust for, at de dancehall- og hiphopglade københavnere får noget at gå amok over. Benal, Pharfar, Wafande, Kaka og Jonas For Fanden (Specktors) holder stemningen høj indtil solen går ned, og festen fortsætter på Rust, hvor DJ Spinn og DJ Taso tager over.

Rust x Soupanatural
Onsdag den 4. juni
Guldbergsgade, København N
Læs mere på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fælledvej går i Coma
Det berømte og berygtede Coma Club er som altid garant for et gedigent og farverigt rave. Denne gang overtager Coma-crewet Fælledvej ved Nørrebrogade med et solidt line-up, der tæller blandt andre Kenneth Bager, Pelle ft. Jonas For Fanden, Jean & Mashti samt et live-set fra Kill J.

Coma Club
Onsdag den 4. juni
Fælledvej/Nørrebrogade, København N
Læs mere på Facebook

Dist10 Foto: Helena Lundquist

Whatever lukkes ud af kælderen
I anledningen af Distortion er Whatever-crewet blevet lukket ud af Rusts dunkle kælder – og det skal selvfølgelig fejres med en gadefest. De electro-glade gutter stiller både soppebassin, kulørte lamper og kolde øl til rådighed, mens Buda fra Lulu Rouge (og P6) samt Lou Van og Sven Fransico er blandt de kyndige pladevendere.

Whatever
Onsdag den 4. juni
Sortedam Dossering, København N
Læs mere på Facebook 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Stenbroen brænder
Det er svært at sige gadefest på Nørrebro uden at sige Dronning Louise. Den festklare bro indtages af Distortions egne ’undercover agents’ i Fou Fou, som sørger for, at broen belægges med good ol’ hiphop og hård bas. Festen skydes i gang med liveoptrædener af I Kicked a Cloud Once og Stones Academy, hvorefter blandt andre Erosion Flow, J.J. Wild, Dj Er Du Dum Eller Hvad, Rudeboys Lonely Hearts Club og Pladevennerne overtager galskaben.

Distortion & Fou Fou – Stenbroen brænder
Onsdag den 4. juni
Dronning Louises Bro, København N
Læs mere på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Beta House fucker Birkegade up
Eventmagerne i Beta House står for upfuckingen af Birkegade, når de overlader gadepulten til blandt andre Amro, Stanley Most og Tigerblod. Ibo og Reza (S!vas’ producer) holder snor i løjerne, mens du kan nyde en kold eller ryste din såkaldte ’göt’.

Beta House @ Distortion
Onsdag den 4. juni
Birkegade, København N
Læs mere på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hiphop til folket
Streetwear-shoppen Drop Dead ryster sine teenageår af sig og træder ind i 20’erne med et hiphop-brag. Hiphop-programmet er tætpakket og rummer blandt andet solide danske livenavne som Benal, TopGunn, Gilli, Lord Siva, Amro og Kaka. Hvis du skulle få lyst til at ryste frynsegoderne, din mor velsignede dig med, kan du desuden også finde Danmarks Twerk Queen på scenen.

Drop Dead x Pelle Pelle
Torsdag den 5. juni
Sønder Boulevard 47, København V
Læs mere på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Dén her går ud til de jyske hjemmedrenge
Krea-kollektivet Culture Works sørger for, at Aarhus er stærkt repræsenteret på de københavnske gader. Det ærkejyske line-up består af blandt andre Karl William, Tais og Louis Rostum fra r’n’b-crewet Hukaos, Morten Løwenstein fra House of Harvey samt DJ Static og en håndfuld aarhusianske venner.

Culture Works
Torsdag den 5. juni
Oehlenschlægersgade 75, København V
Læs mere på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Gaderevolution med de fede
Musikbloggen Fat Berri’s og pr-bureauet Revolt står sammen om at lade hårde beats og gode vibes runge i Vesterbros gader. På scenen finder vi blandt andre Malk de Koijns Tue Track, Lulu Rouge og Rouge-halvdelen DJ T.O.M.s nye soloprojekt T.O.M. and his Computer.

Fat Berris x Revolt Block Party
Torsdag den 5. juni
Mysundegade, København V
Læs mere på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Internationale energiskud
Dybbølsgade kommer til at blive en sødlig og energisk, bastung og hårdtpumpet fornøjelse, når Distortion rammer Vesterbro. Red Bull Music Academy præsenterer en håndfuld internationale festgæster, blandt andre det tyske producertalent DJ Rafik og britiske Pearson Sound.

Red Bull Music Academy
Torsdag den 5. juni
Dybbølsgade, København V
Læs mere på Facebook

Raw Foto: Marcus Andreassen

Hvis du synes, der er for længe til Raw …
… kan du passende varme godt og grundigt op under Distortion. Det heftige, elektroniske fest-event blander blod med Maze i en omgang gade-rave, der byder på blandt andre TooManyLeftHands, Thomas Madvig, Golden $hrimp, La Nuit og Serberen.

Raw x Maze
Torsdag den 5. juni
Sønder Boulevard 81, København V
Læs mere på Facebook

Læs også: Distortion: 10 stærk dj’s du skal danse til

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af