Mø: Her er soundtracket til mit liv

Hun forelskede sig først i Spice Girls og har senere dyrket alt fra Sonic Youth til Avicii. Her er seks album, der har tegnet Møs musikalske liv.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ville ønske jeg havde lavet
Yeah Yeah Yeahs ‘Fever to Tell’ (2003)

»Karen O og Kim Gordon er helt klart de store rollemodeller i mit liv. De er fucking seje. Jeg har siddet så mange gange i toget fra Odense til København med ‘Fever to Tell’ i ørerne og bare drømt om, at det var mig, som havde skrevet de sange, og mig, som sang den vokal. Mine to yndlingssange på det album er ‘Pin’ og ‘No No No’«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Første der betød noget
Spice Girls ‘Spice’ (1996)

»På det tidspunkt havde jeg kun hørt min mors og fars musik. Men med det her album, der følte jeg virkelig, at det appellerede til mig. Det er selvfølgelig lidt cheesy, at jeg siger Spice Girls, men da jeg var syv-otte år, var det bare det, der virkelig betød noget for mig. Sporty Spice var min yndling, men jeg kunne lide dem alle sammen. Det var, da jeg hørte Spice Girls, at jeg fandt ud af, at jeg ville være musiker«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Guilty pleasure
Avicii ‘True’ (2013)

»Selvfølgelig kan jeg godt finde på at sætte et totalt knaldet party-pop-track på klokken tre om natten, når jeg er stiv, og elske det, for hvad det er. Men ligefrem at nævne et helt album, det er svært. Det må blive Avicii. Han er god til at gøre det, han gør. Så kan man diskutere i øst og vest til jordens undergang, men det virker på folk – i hvert fald i de sene nattetimer«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mit teenagesoundtrack
Sonic Youth ‘Washing Machine’ (1995)

»Jeg begyndte at høre Sonic Youth, da jeg lige var blevet 14 år, og mine teenageår startede, og jeg begyndte at komme på sådan en antifacistisk punkcafé. De var ligesom indgangen til hele punk- og grunge-scenen for mig. Jeg var helt besat af dem, hørte dem hele tiden og sad og tegnede Kim Gordon og skrev teksterne ned og sådan noget«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

En stor inspirationskilde
Santogold ‘Santogold’ (2008)
»Hendes vokaler er noget, vi tit har brugt som inspiration, hvis vi skulle arbejde med anderledes hooks. Vi har også lyttet til numre som ‘Disparate Youth’ og  ‘The Keepers’ (fra Santigolds nyeste album, red.), men jeg var fuldstændigt sådan ‘fuck!’, da jeg hørte den første plade. Hun er så bad-ass«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et musikalsk vendepunkt
Major Lazer ‘Free the Universe’ (2013)
»Albummet er jo meget en partyplade, så det er lidt farligt at nævne det hele, men især nummeret ‘Get Free’ har virkelig været en sang, som mig og Ronni (Vindahl, red.) har bondet over, og som vi begge synes er super sej. Der er noget med dybden og bassen, det afroinspirerede guitartema og hendes stemme«.

Mø spiller på Northside Festival lørdag kl. 17.15.

Læs også: Mø: Mit liv som Spice Girl-fan

Læs også: Se Mø blive interviewet af skingrende skøre Nardwuar

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af