Corabelle afslører nye navne og detaljer om scener

Corabelle afslører nye navne og detaljer om scener

Tiden nærmer sig, og den 23. august er det tid til Corabelle, Roskilde-gruppens elektroniske lillebror, der over en hel dag serverer computermusik i alle afskygninger i området omkring amfiteatret i Hedeland.

Nu er festivalen klar med endnu flere detaljer, og kan smække en række nye navne på programmet i samarbejde med Red Bull Music Academy. Det drejer sig først og fremmest om tyske Superpitcher, der igennem en årrække har markeret sig som producer, dj og bagmand bag det toneangivende pladeselskab Kompakt. Tyskeren slår sig til Corabelle sammen med Kasper Bjørke og Sexy Lazer. Hertil er CHLLNGR, Julius Sylvest og Eloq også kommet på programmet.

Læs også: Video: Corabelle afslører vildt festivalområde

Corabelle har desuden løftet sløret for nogle praktiske foranstaltninger omkring festivalens scener. Ovennævnte trio spiller for eksempel på Red Bull Music Academy-scenen i det gamle amfiteater, mens der også vil være musik dagen igennem på Heinekens Star Club-scene, hvor forskellige dj-kollektiver fra Danmark kommer til at stå for lyden. Det drejer sig blandt andet om TIPI, Bassdrop og Namünel, der alle er kendt for fester rundt om i København.

Når mørket falder på introducerer Corabelle en unik scene skabt til festivalen. Her er der endnu ikke meget info at hente, men scenen skulle eftersigende omslutte publikum og blandt andet husere hovednavnene Chase & Status og Knife Party.

Konkurrence: Vind billetter til Corabelle

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af