Halvårets bedste udenlandske album: Top 20-11

Det er blevet tid til at gøre status over 2014s første halvdel. Vi hylder halvårets bedste udenlandske album og tæller ned fra 20.

20. Eagulls ’Eagulls’

Der er på mange måder intet nyt under solen, når det kommer til Leeds-bandets galoperende postpunk. For der er fuld skrue fra start til slut med tørre hårdtslående trommetæsk og en galopperende bas, der danner rytmebund for guitarens fræs og George Mitchells desperationsudbrud bag mikrofonen. Til gengæld er deres debutalbum fyldt til randen med numre, der aldrig taber den gode melodi af syne midt i aggressionerne, hvilket singlerne ‘Possessed’ og ‘Tough Luck’ er glimrende eksempler på.

Læs anmeldelse af albummet

19. Lust For Youth ’International’

Ja, det er med vilje, at vi har placeret Lust For Youth blandt de internationale plader, for selv om han får hjælp af danske Loke Rahbek og Malthe Fischer, så er hovedkræften Hannes Nordviddes stadig svensk. Og det skinner faktisk også igennem på hans synthvædede popsange, der i den grad vækker minder om hans attitudefulde landsmænd i Tough Alliance. Lust For Youth er dog mere sofistikerede i udtrykket, der også er blevet forfinet siden det forrige album. For mens Nordviddes vokal stadig er dovent tilbagelænet, så vedkender han sig nu mere de gode melodier, som han ikke kan lade være med at skrive.

Læs anmeldelse af albummet

18. Sylvan Esso ’Sylvan Esso’

God popmusik handler ofte om at skære indtil benet, finde sin styrke og så lade den skinne igennem. Det lykkedes i den grad for den amerikanske duo på deres debutalbum, hvor især sangeren Amelia Meaths krystalklare vokal for al den plads den fortjener, mens produceren Nick Sanborn gør sit for at bakke hende op med brummende synthbas, et trommebeat og en pallet af små detaljer, der hele tiden holder det ellers spartanske lydbillede spændende. Og så enkelt kan det faktisk gøres, når virkemidlerne er stærke nok.

Læs anmeldelse af albummet

17. tUnE-yArDs ’Nikki Nack’

Frygtløs er et ord der passer godt til Merrill Garbus og den musik hun siden 2009 har udgivet under navnet tUnE-yArDs. Den amerikanske sangskriver er absolut ikke bange for at eksperimentere og inddrage elementer af verdensmusik, jazz, hiphop m.fl. ’Nikki Nack’ er en fascinerende rodebutik at befinde sig i og på tracks som blandt andre ’Find a New Way’ og førstesinglen ’Water Fountain’ finder Garbus en fin balance mellem den rå, skramlede instrumentering og de fængende, børnerims-lignende vokaler.

Læs anmeldelse af albummet

16. Kelis ’Food’

Et afbræk fra musikken gav Kelis lejlighed til at uddanne sig som saucespecialist. Efter fire års pause vendte den amerikanske sangerinde tilbage med et album fyldt med retro-lydende funk og soul. ’Jerk Ribs’ og ’Cobbler’ sætter gang i den gastronomisk-inspirerede fest med ivrig perkussion og omhyggeligt doserede blæsere, mens ’Floyd’ udgør en langsom, smukt dekoreret showstopper med orgel, glockenspiel og trompeter, der kontrasteres af Kelis’ bramfri, let resigneret eftersøgning af en værdig partner.

Læs anmeldelse af albummet

15. Timber Timbre – ‘Hot Dreams’

Canadierne, som begår sig i såkaldt ‘haunted folk’, maler med filmiske penselstrøg i dunkle nuancer på deres seneste album, som for alvor folder bandets format ud. Med bl.a. saxofon, twang-guitar, cembalo og violin åbner gruppen op for en musikalsk skattekiste. De lettere ildevarslende toner til trods fremstår Taylor Kirks ekspressive vokal forførende og tillidsvækkende, altimens Timber Timbre på formidabel vis luller sin lytter ind i varme drømme.

Læs anmeldelse af albummet

14. Lana del Rey – ‘Ultraviolence’

Hun er meget mere end image og hype og med ‘Ultraviolence’ tager hun lange skridt mod sine forbilleder.  Der er tonet rent flag på det melodramatiske barometer med storladne orkestrale draperinger og tekster, som rammer lige i den sårbare solar plexus. Lana del Rey formidler Hollywood-glamour og begrebet Den Amerikanske Drøm, der har skabt og knust utallige skæbner, nærværende og rørende på baggrund af hendes personlige beretninger.

Læs anmeldelse af albummet

13. Damon Albarn ’Everyday Robots’

Som titlen indikerer sætter Damon Albarns soloalbum fokus på teknologiens udvikling og dens potentielle gaver og forbandelser. At dømme efter det neddæmpede udtryk på ’Everyday Robots’ hælder Albarn måske mest til sidstnævnte, men den gennemgående melankolske stemning gør ikke albummet mindre effektivt. Tværtimod forener Albarn de knitrende beats og varierede vokalsamples med akustisk guitar og klaver så det organiske og digitale smelter sammen.

Læs anmeldelse af albummet

12. Ought ’More Than Any Other Day’

Alt andet end anonyme vælter det amerikansk-australske band ind på rockscenen med en vidunderlig skrammelkasse af en debut. Instrumenterne larmer og regerer i langstrakte jams, men et stærkt samspil holder de anarkistiske løjer i ave. Ligesom det er ikke kun er forsanger Tim Beelers maniske og vrængende vokal, man hæfter sig ved, men også hans tæft for skarpe lyriske observationer.

Læs anmeldelse af albummet

11. Sharon Van Etten ’Are We There’

Der er noget underspillet over Sharon Van Etten. I stedet for at skrige på opmærksomhed, stoler den amerikanske singer-songwriter roligt på, at hendes gennemarbejdede sange nok sig lagre sig i din hukommelse. Man møder et organisk udtryk med guitar og klaver i forgrunden på ’Are We There’, der også inkluderer trommemaskiner, synth og saxofon når det kræves. Når Van Etten tilføjer lidt grandiositet og besynger kærlighedens destruktive kræfter på højdepunktet ’Your Love Is Killing Me’ er det svært at forblive uberørt.

Læs anmeldelse af albummet

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af