Kanye West afslører nye albumplaner

Kanye West afslører nye albumplaner

Rygterne har længe svirret om Kanye Wests nye album, men indtil videre er det kun blevet til små smagsprøver på opfølgeren til sidste års mesterlige ‘Yeezus’. I et nyt interview med magasinet GQ afslører Kanye imidlertid, at vi formentlig kan forvente et nyt album i løbet af efteråret.

Læs også: Hør forsmag på det nye Kanye-track ‘Black Bruce Wayne’

»Jeg spekulerer hele tiden på, hvornår albummet bør udkomme. Skal det være til september eller oktober? Eller hvad med november? Da Beyoncé arbejdede på sit seneste album, tog hun sig også god tid. Men jeg kunne også vælge at udgive det i juni, ligesom ‘Yeezus’, og bare lade det dominere hele sommeren«, lyder det kryptiske svar fra Kanye, der dog fortæller, at han håber, at førstesinglen, der tilsyneladende har fået titlen ‘All Day’, vil blive sluppet løs indenfor et par uger.

Læs også: Guide: Fem rappere der viste følelser før Drake

I interviewet nærer rapperen sig heller ikke for at komme med nogle store ord omkring sin indspilningsproces, som nu er blevet til et »livstidsprojekt« for Ye. »Begyndende fra nu, vil I kun begynde at se et lille glimt af, hvad konceptet West er (…) Jeg tror, jeg har en god chance for at skabe noget, der har langtidsholdbarhed, høj integritet, høj succesrate, og som kan forbedre folks liv«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af