Outkast – bassen spolerede festen

Outkast – bassen spolerede festen
Foto: Henriette Frausing

Der var to overordnede parametre, Outkasts optræden på Orange Scene kunne måles ud fra. Dels hvordan de to bon(g)kammerater André 3000 og Big Boi svingede sammen efter syv års dvale. Dels om festivalens finte med at lade et hovednavn stå for åbningskoncerten på sin største scene, frem for et navn fra den danske yngelmasse, fungerede.

Med hensyn til det første parameter svarede makkerparret igen med en sprælsk indsats, hvor de – ud over at rokke mikrofonen tight og velsmurt – jokede, pingpongede og spillede op til hinanden, med Big Boi på tilbagelænet party-cruise control og André i en mere frit flyvende jokerrolle.

Hvor hyggeligt det end så ud, blev store dele af koncerten drænet af en tungt buldrende bas, der slugte alle detaljer i Outkasts ellers så delikate produktioner. Som bombenedslag på indledende ‘B.O.B’ og ‘Gasoline Dreams’ fungerede det nogenlunde, men desværre tog basblæsten pusten fra mere underspillede juveler som ‘Skew It on the Bar-B’, ‘ATLiens’ og ‘SpottieOttieDopaliscious’.

Når de største hits kom på banen – ‘Ms. Jackson’, ‘Roses’ og ‘Hey Ya!’ – blev den blævrende dårlige lyd dog sekundær. De momenter understregede, at et stort åbningsnavn kan sparke festivalen i gang med større eftertryk end et ideologisk betinget upcoming-navn.

Se alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival HER.

Koncert. Koncert OutkastRoskilde FestivalOrange Scene
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af