Video: Asbjørns universelle kærlighedshymne

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I starten af året lancerede danske Asbjørn sit ambitiøse Pseudo Visions-projekt, der spytter singler og videoer ud i et støt tempo over 2014 og 2015. Første kapitel indebar fire videoer på fire måneder med afslutning i maj, men nu er electropop-kunstneren klar til at tage hul på kapitel to af Pseudo Visions.

‘The Love You Have In You’ er første single fra næste cirkel af fire videoer, og leder frem til Asbjørns kommende fuldlængdealbum ‘Pseudo Visions’, der lander i starten af det nye år.

Musikvideoen er lavet af Powerclap, og viser ømt, hvordan to unge mænd udforsker deres indbyrdes forhold – psykisk som fysisk.

Læs også: Video: Asbjørns forstadsdrøm

Asbjørn selv siger følgende om sangen:

»Min seksualitet har aldrig været noget, jeg har haft brug for at promovere i min musik, for det er grundlæggende ikke en ’big deal’ for mig, hvem jeg forelsker mig i. Sangen kom ud af det blå, og uden at tænke over det havde jeg skrevet en meget ærlig sang taget direkte ud af mit eget kærlighedsliv. Når alt kommer til alt, er det bare en universel kærlighedssang, der tilfældigvis handler om to drenge, og jeg håber den taler til andres hjerter, som den taler til mit«.

Se alle videoer fra Pseudo Visions 1 på Asbjørns website.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af