14 album du skal glæde dig til i august

Sommerferiens albumdødvande er slut. Læs her, hvilke udgivelser du skal se frem til i august.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Spoon ‘They Want My Soul’ (4. august)
Austin-bandet har noget af den samme rygrad som for eksempelvis The Walkmen og The National. Klassisk rock med nerve og ambitioner om at være mere end det ordinære. Britt Daniel har altid sunget med sjælen forrest, og der ligger altid en form for groovy grundfølelse under guitarerne. Om Spoon kan levere på album nummer syv får vi svar på snart.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Bear in Heaven ‘Time Is Over One Day Old’ (4. august)
Brooklyn-trioen slog for alvor igennem med 2009-albummet ’Beast Rest Fourth Mouth’, mens deres eksperimenterende rockmusik flød lidt for meget over i synthsovs på 2012’s ’I Love You, It’s Cool’. Kan de genfinde formen på album nummer fire? Singlen ’Time Between’ besidder bestemt en grad vitalitet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

FKA Twigs ’LP1’ (11. august)
Uden tvivl augusts mest imødesete album. FKA Twigs lagde sidste år en afsindig høj standard med sin ’EP2’, og med ’Two Weeks’ og for nyligt ’Pendulum’ har den unge brite ikke sænket forventningerne, tværtimod. Tahliah Barnetts forsagte r’n’b-fornyelse fremstiller hende skiftevis som femme fatale og såret kærlighedsoffer, og hendes omskiftelige univers bliver forhåbentligt en oplevelse i albumformat.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Underachievers ‘The Cellar Door: Terminus Ut Exordium’ (11. august)
Sidste år så The Underachievers roste debut-mixtape ’Indigoism’ lyset, og nu er Brooklun-rapperne AK og Issa Gold så klar med deres regulære debutalbum. Duoen har vendt hoveder med deres psykedeliske tilgang til den traditionsrige newyorker-hiphop, hvor stoffernes påvirkning flyder i et med cementen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Benjamin Booker ’Benjamin Booker’ (18. august)
Soulen flyder i New Orleans, hvor det amerikanske talent Benjamin Booker for tiden huserer, og singlen ’Violent Shiver’ vidner om en knægt med guitarevner og sans for beskidt, soul- og bluesinspireret rock’n’rul. Ikke underligt er hans debutalbum produceret af Andrija Tokic, der også sad bag knapperne på Alabama Shakes’ svedende debut ‘Boys & Girls’ fra 2012.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

jj ’V’ (18. august)
For en håndfuld år siden var svenske jj bannerførere i en strøm af nyskabende svensk pop, der fra pladeselskaber som Sincerely Yours og Service gjorde livet ekstra sødt og naivt. Trods et stabilt niveau har duoen med de amerikanske hiphop-inspirationer dog aldrig toppet debutalbummet fra 2009, men vi er nogle, der stadig bærer håbet i os.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Christian Hjelm ’Vaskeægte’ (25. august)
Tjuhej, hvor det går! Med debutalbummet ’Før vi blev lette’ positionerede Figurines-frontmand Christian Hjelm sig med vores anmelders ord som ’the missing link mellem Kim Larsen og Nikolaj Nørlund’, og nu er den hverdagspoetiske gavflab klar med soloalbum nummer to. Singlen ’I disse dage’ var en dejlig kombination af musikalsk letsindighed og poetisk dybde.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ty Segall ‘Manipulator’ (25. august)
Han er produktiv som få andre, så selvfølgelig har Ty Segall et nyt album på vej, selv om det rent faktisk er lidt af en anomali, at der er gået så lang tid siden nyt fra San Francisco-sangskriveren. Tjek ovenstående skøre promovideo for et lille indblik i garagerockerens uprætentiøse univers.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The New Pornographers ‘Brill Bruisers’ (25. august)
Med medlemmer som Dan Bejar (Destroyer) og Neko Case har canadiske The New Pornographers altid været garante for fine sange i grænselandet mellem powerpop og alternativ rock, og blandt andet den mundharmonika-befængte ’War on the East Coast’ vidner om, at gruppens sjette album også kommer til at have bid.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Cold Specks ‘Neuroplasticy’ (25. august)
Med det flotte, hjemsøgende debutalbum ’I Predict a Graceful Expulsion’ fik canadiske Al Spx (velvilligt eller ej) taget patent på sin egen genre, doom soul. Og det var da bestemt også sjælen i Spx’ stemme, der var hovedattraktionen i hendes til tider også velornamenterede univers. Vi håber, at hun kan gentage inderligheden.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Cymbals Eat Guitars ‘Lose’ (25. august)
Det vrimlede med ideer på newyorkernes rockdebut ’Why There Are Mountains’, mens vores anmelder klandrede Cymbals Eat Guitars en smule for at have taget den lette vej på album nummer to fra 2011. Men måske man bare skal erkende, at man ikke længere skal forvente spraglede kompositioner fra kvartetten, men i stedte bare rigtig god alternativ rock? Det vidner et nyt nummer som ’Warning’ i hvert fald om.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Basement Jaxx ‘Junto’ (25. august)
Der er gået fem år siden det seneste Basement Jaxx-album, så Simon Ratcliffe og Felix Buxton har haft masser af tid til at sortere skidt fra og fokusere på house af bedste skuffe. Singlen ’Never Say Never’ med ETML på vokal var måske en kende uskyldig, men mon ikke albummet kommer til at gemme på et par guldkorn?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Rustie ‘Green Language’ (25. august)
Vi kastede maksimale seks stjerner efter Rusties debutalbum, ’Glass Swords’ fra 2011, og nu er den skotske producer endelig klar med en efterfølger til det kalejdoskopiske basmesterværk. Singlen ’Attak’ med Danny Brown som gæst har vist, at Rustie er klar til fuld skrue.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Bug ‘Angels & Devils’ (25. august)
Der er gået seks år siden Kevin Martins skelsættende dancehall-album ’London Zoo’, et mellemrum han blandt andet har brugt på singler og sideprojektet King Midas Sound. Martins dystopiske rytmer får dog nu comeback for alvor, og det med vokale gæster som Death Grips, Liz Harris og Gonjasufi. Hør de to friske numre ’Void’ og ’Function’ HER.

Læs også: 19 koncerter du skal opleve i august

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af