21 koncerter du skal opleve i september

Glem alt om efterårsdepressioner og berig din september med koncerter fra Pharrell, Angel Olsen, Lauryn Hill og mange flere.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

John Grant
3. september, Atlas

Efter opfostring ved det alternative 90’er-rockband The Czars blev den fuldskæggede amerikaner endeligt anerkendt sit musikalske virke, da han  i 2010 sprang ud som soloartist med albummet ‘Queen of Denmark’ – et stærkt personligt album med melankolsk berigede folk-arrangementer. Senere kastede han sig så frygtløst over i et mere elektronisk udtryk med ‘Pale Green Ghosts‘s hjerteskærende minimalisme. Spillestedet Atlas kan nu invitere deres musikgængerne med på Grants dæmonudrivende færd.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Stephen Malkmus & the Jicks
4. september, Voxhall + 11. september, Lille Vega

Så sent som i januar besøgte amerikanske Stephen Malkmus Lille Vega som frontfigur for sit rockensemble The Jicks, og nu er han endnu engang i landet med hele to koncerter i Voxhall og Lille Vega. Pavement-frontmandens sødmefulde vokal pryder sympatisk de letgenkendelige og velskrevne melodier, hvilket det seneste udspil ‘Wig Out at Jagbags’ også bevidnede med sin originalitet og humor.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Juan Maclean
5 september, Rust

Bag aliasset The Juan MacLean gemmer sig den garvede elektroniker John Maclean samt Nancy Whang fra hedengangne LCD Soundsystem. Gennem pladeselskabet DFA har Maclean haft et tæt samarbejder med netop LCD Soundsystems James Murphy, hvilket bestemt ikke har forværret hans musikalske kvaliteter. Med stringente house-flader kontrollerer han stilfuldt dansegulvet med en ikke ubetydelig mængde poppet kant.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ukendt Kunstner + S!vas (Aarhus Festuge)
6. september, Train

Ukendt Kunstner inviterer legekammeraten S!vas med på Train i Aarhus, når den poetiske hiphop-duo og den ep-aktuelle rapper spiller til Aarhus Festuge. Her er endda to koncerter: En for de 13-17 årige om eftermiddagen og en for det ældre publikum om aftenen. Aarhus Festuge byder desuden på en lind strøm af stærke koncerter i starten af september med blandt andre Nils Frahm, Jomi Massage, Moonface og Broken Twin. Når det kommer til Ukendt Kunstner, spiller duoen også en solokoncert på Store Vega den 27. september.

 

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Suspekt releasekoncert
6. september, Albertslund Musikteater

De hårdføre Albertslund-rappere vender hjem til deres hood med en unik dobbeltkoncert, når sprogsmedene holder releasefest for deres kommende album ‘V’. Første del af koncerten vil blive en enestående præsentation af det nye album i sin fulde længde, mens anden del vil stå på hårdtslående Suspekt-nostalgi med gamle kendinge fra det prangende bagkatalog.

 

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Quadron
10. september, Train, Aarhus + 12. september Posten, Odense + 13. september Falconer Salen, København

Selv om Quadron for tiden huserer i Los Angeles med deres nye pladeselskab Epic, er der skam stadig sat tid af til en dansk miniturné med tre koncerter. Ikke nok med, at albummet ‘Avalanche’ tog de fleste med storm, duoen har også manifesteret sig med imponerende liveoptrædener ved blandt andet P3 Guld, Roskilde Festival og endda hos Letterman. Coco O’s prangende organ og Robin Hannibals sprøde soul-produktioner er klart en oplevelse live.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Freddie Gibbs
11 september, Rust

Senere på året kommer gangsterrapperen Freddie Gibbs’ andet studiealbum ‘Easter Slim’ på gaden, og dermed står den også på turné med hans vanlige fokus på ghettolivets mangefacetterede hverdag. Få et skud ægte hiphop, når DrozDailySteezin-bloggen sammen med Rust inviterer rapkoncert.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Pharrell Williams
12. september, Forum

Tidens altoverskyggende popkonge indtager Danmark, når manden, hvoraf alt han rører ved bliver til guld (hvis ikke dobbelt platin) besøger Forum. Og der kan vist ikke være tvivl om, at aftenen vil blive en unik mulighed for at opleve en af tidens allerstørste sangskrivere på tæt hold. Setlister fra blandt andet Coachella viser, at aftenen kommer til at byde på meget mere end materiale fra ‘G I R L’-albummet med covers/egne versioner af tracks fra Snoop Dogg, Clipse, Robin Thicke og alle de andre, Pharrell har hjulpet gennem tiden.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Crunchy Frog
12. september, Pumpehuset

Pladeselskabet Crunchy Frog holder 20 års jubilæumsfest med en stort anlagt musikfest, når der i Pumpehuset bliver præsenteret hele syv liveoptrædener. Her vil navne som Lars & the Hands of Light, Powersolo og Shiny Darkly stå for skud, mens to kærkomne reunions, Beta Satan og  EPO-555, med sikkerhed vil kunne skabe balance i de højtravende løjer. Og for det ikke skulle være nok, besøger de amerikanske trashmusikere Jon Spencer og Matt Verta-Ray også stedet med backup af The Tremolo Beer Gut.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Solbrud
12. september, Stengade

Solbrud udgiver den 15. september deres andet album med den dramatisk klingende titel ‘Jærtegn’, og giver i den forbindelse releasekoncert. Black metal-bandet har imponeret med storslåede og powerfulde koncerter, og blæste blandt andet vores anmelder bagover på Roskilde Festival i 2013.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jacob Bellens
13. september, Skuespilhuset

I Got You On Tape-forsangeren var så sent som i januar på Danmarksturné for at dele ud af sine dybe tankestrømme og melankolske livssyn, og til september vil manden med de eftertænksomme runde brilleglas så være at finde på Skuespilhusets scene. Forvent masser af sange fra hans solodebut ‘The Daisy Age’, men også smagsprøver fra hans kommende, andet soloopus ‘My Conviction’.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Blonde Redhead
13. september, Lille Vega + 14. september, Voxhall

Newyorkerne giver to danske koncerter, når de efter fire års pause er tilbage med deres niende studiealbum ‘Barragán’ 1. september. Så er man nær København eller Aarhus kan man få tilfredsstillet sine øregange med trioens velkendte drømmende poplyd eller forunderlige støj-eksperimenter – alt efter hvor i diskografien, man dykker ned.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Lauryn Hill
13 september, Tap1

I 2013 blev Lauryn Hill løsladt et års fængsel for skattesnyd, mens hun dog samme dag som løsladelsen ironisk nok udgav nummeret ‘Consumerism’. Forhåbentligt bliver hendes besøg denne gang (meget) bedre, end sidst hun gav koncert i København, og så kan man nok forvente lidt nyt materiale side om side med sange fra det prisvindende ‘The Miseducation of Lauryn Hill’ fra 1998.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Angel Olsen
17. september, Lille Vega

Der er emotionek folkstemning på programmet, når Lille Vega gæstes af den den amerikanske sangskriver Angel Olsen – en kvinde med et musikalsk spektrum, der spænder fra eksplosiv postpunk-vildskab til hjerteskærende og nedpillede ballader. Hendes andet album ‘Burn Your Fire For No Witness‘ fra i år er med netop dette udgangspunkt et himmelsk forførende mesterstykke, som vores egen anmelder overrumplet måtte kaste seks stjerner efter.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Cold Specks
18. september, Store Vega

Har man været forbi Angel Olsen dagen forinden, kan man meget vel også indløse billet til Cold Specks i Store Vega dagen efter. Al Spx har netop udgivet sit andet album ‘Neuroplasticity’, og der er lagt op til dyster soul med sangerindens hjemsøgende vokal, selv om begge dele dog er blevet nedprioriteret på det nye album fremfor debuten.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Goat
19. september, Store Vega

De psykedeliske svenskerne er tilbage på dansk grund efter et imponerende gedeshow på sidste års Roskilde Festival. Og denne gang bliver Store Vega offerplads for orkestrets bedende voodoo-klagesang. Det bliver formentligt et overdådigt og øredøvende show ud i den psykedeliske rock, når det ni mand høje orkester syrer ud fremledt af to kvindelige shamaner.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Spids Nøgenhat,
20. september, Den Grå Hal

Dagen efter Goat giver endnu et fortryllende syrerockband koncert, når Spids Nøgenhat indtager Den Grå Hal. Det er en musikalsk rejse tilbage til en særlig hippie-nostalgisk hjertevarme, hvor frisind og kærlighed formidles gennem rumklang og forvrængede guitarer.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Broken Twin
20. september, Voxhall + 21. september, Jazzhouse

I maj måned var Majke Voss Romme, aka Broken Twin, forbi Musikhuset med sine følelsesladet og lavmælte sangkompositioner, og hun er nu igen klar med endnu to danske koncerter. Den danske artist er med sikkerhed en oplevelse værd – i hvert fald hvis man lægger øre til hendes nylige debutalbum ‘May’, der eminent fører lytteren ind i sangerindens dybt intime tankesfære.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The New Spring
25. september, Jazzhouse + 26. september, Huset i Hasserisgade + 27. september, Atlas

Da Shout Wellington Air Force-formand Bastian Kallesøe debuterede med sit soloprojekt The New Spring i 2011, herskede der ikke tvivl om, at Kallesøe også på egen hånd havde evnerne til at kreere vedkommende og stærk sangskrivning med både fornemt guitarspil og poetisk skønsang. Live imponerede han så sent som til Spot Festival, hvor der også blev teaset for hans kommende album.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Blaue Blume
27. september, Pumpehuset + Kolding, Odense, Aarhus og Middelfart til Oktober.

Så sent som på Roskilde Festival gav Blaue Blume en stærkt ambitiøs koncert, og til september påbegynder det talentfulde rockband så en mindre Danmarksturné, der strækker sig ind i oktober. Hos Blaue Blume er der højt til loftet, med Jonas Smiths svulstige vokalarbejde som højdepunkt.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Azealia Banks
29. september, Tivoli

Med sin gennembrudssingle ‘212’ fra 2011 manifesterede amerikanske Azealia Banks sig som en sjældent frembrusende og vittig rapper. Efter sin energirige koncert på sidste års Roskilde, hvor hun både fik vist stærkt sangtalent og demonstreret potent rap, er hun igen tilbage i Danmark, når hun besøger Tivolis Koncertsal. Alt imens vi til stadighed venter på hendes debutalbum ‘Broke With Expensive Taste’.

Læs også: Hvor blev de af? 12 sagnomspundne album, der blev væk 

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af