André 3000: »Jeg ville elske at udgive et album«

André 3000: »Jeg ville elske at udgive et album«

Det er sjældent, at André 3000 åbner op overfor medierne, men i et nyt interview med The New York Times kan man få et lille indblik i, hvad multikunstneren roder med og tænker over i øjeblikket.

André grubler blandt andet over sin rolle som ‘gammel’ rapper, og fortæller, at han kæmper med det, når han skal levere gæstevers. Men til slut lukker han dog ikke helt ned, når journalist Jon Caramanica spørger til mulig, kommende musik.

»Jeg ville elske at udgive et album«, siger André, og fortsætter således på spørgsmålet om, hvorvidt han i givet fald ville synge eller rappe: »Det er svært at sige. Nu er jeg bare ærlig. Jeg ved, det her måske lyder morbidt, men hvis jeg skulle dø i dag, så ville jeg have alle de her halve sange på min computer, og det sådan vil jeg ikke have det«.

André kommer også ind på den stort omtalte Outkast-turné. »Jeg får faktisk ikke noget ud at af optræde«, siger han og antyder, at han gjorde det for publikums skyld. Og fortæller efterfølgende en anekdote omkring, hvordan Prince gav ham en peptalk efter en skuffende optræden på Coachella.

Læs hele interviewet hos The New York Times HER – blandt andet også om Andrés kommende rolle som Jimi Hendrix.

Læs også:  Her er Outkasts 15 vigtigste sange

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af