ASAP Mob giver koncert i København

ASAP Mob giver koncert i København

ASAP Rocky besøgte NorthSide, og ASAP Ferg lagde et smut forbi Roskilde Festival, men nu har newyorker-rapperne annonceret endnu en dansk koncert.

Hele ASAP Mob kommer nemlig til Danmark, når de i fælles flok giver koncert i Valby Hallen den 3. november. Det bliver hiphop-slængets eneste skandinaviske koncert på deres efterårsturné, og altså årets eneste mulighed for at opleve kollektivets mindre kendte medlemmer som A$AP Nast, A$AP Ant og A$AP Twelvy live på scenen.

ASAP Mob udgav i 2012 mixtapet ‘Lord$ Never Worry’, men august skulle eftersigende byde på flokkens deciderede debutalbum i form af ‘L.O.R.D.’. 

Billetsalget starter fredag den 8. august kl. 10.00 via Billetlugen.dk.

ASAP Mob
3. november
Valby Hallen, København 
Billetpris: 425 kr.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af