B.O.C. giver første fælles koncerter – hør det nye nummer ‘Ik brug for’

B.O.C. giver første fælles koncerter – hør det nye nummer ‘Ik brug for’

De skulle have været på en intensiv Danmarkturné i 2013, men B.O.C.-crewet bestående af Kesi, Gilli og Benny Jamz (også kendt som Højer Øye) aflyste det hele, inden de kom i gang.

Derfor er kollektivets kommende to optrædener faktisk første gang, at de tre medlemmer officielt samles om deciderede koncerter (klubshows ude af ligningen). Kesi, Gilli og Jamz spiller i samlet flok på Train og i Pumpehuset i oktober, og der bliver lovet, at en masse nyt materiale vil blive præsenteret, selv om både Gilli og Benny Jamz som Højer Øye har udgivet ep’er i år.

Der er endda forskud på glæderne, da det nye nummer ‘Ik brug for’, der er Kesi feat. Gilli og Højer Øye, kan streames her. Find info om koncerterne nederst.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

B.O.C.: Kesi, Gilli og Høyer Øje
11. oktober
Train, Aarhus
Billetpris: 132 kr.

Pumpehuset, København
17. oktober
Billetpris: 170 kr.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af