Den største hiphop-producer lige nu: DJ Mustards dominans fortalt gennem 10 hits

Mustard
»Mustard on the beat«.

Du har formentligt hørt hans signatur på et hav af hiphop- og r’n’b-hits fra de seneste par år, og den 24-årige DJ Mustard (født Dijon McFarlane, get it?) fra Los Angeles har på relativt kort tid positioneret sig selv som den største og vigtigste hiphop-producer lige nu.

Mustard har fundet en sjælden balance. På den ene side har han en utrolig unik lyd – man kan altid høre, når det er et Mustard-beat. Stilen er minimal, intens, ofte med brug af simple klaversamples, onde synths og G-funk-inspirerede lyde. Samtidig er hans lyd faktisk flersidig – han laver r’n’b med Tinashe og Jeremih, old school vestkyst-rap med YG og gigantiske (strip-)klubhits som Tygas ’Rack City’. Senest har han fået en forkærlighed for at sample house og eurodance, hvilket, overraskende nok, har udmøntet sig i nogle af hans bedste beats.

Vi giver dig her en gennemgang af producerens opstigning fortalt gennem hans ti vigtigste produktioner.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Tyga ’Rack City’ (2011)
’Rack City’ startede det hele: Lige da hele hiphopverdenen forsøgte at overgå sig selv i maksimalisme og storladne produktioner, lavede DJ Mustard det mest minimalistiske beat siden Ying Yang Twins’ ’The Whisper Song’. Og det er virkelig ekstremt minimalistisk, selv for et Mustard-beat, så der er masser af plads til Tygas vokal, der for en gangs skyld ikke lyder monoton, men rent faktisk hypnotiserende: »Rack City, bitch / Rack Rack City, bitch«. En ny lyd var skabt og en producerstjerne født.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. 2 Chainz ’I’m Different’ (2012)
’Im Different’ var let at overse. 2 Chainz’ debutalbum kom netop, som hans hype peakede, og singlerne ’No Lie’ og ’Birthday Song’, med henholdsvis Drake og Kanye, stjal opmærksomheden. Men ’I’m Different’ har en insisterende kvalitet: Tracket bliver hængende i hovedet. Og det er i høj grad takket være beatet, der er et klassisk eksempel på DJ Mustards stil. Et simpelt klaver-loop og et par ondskabsfulde synths gør alt arbejdet, mens trommerne holder sig tilbage, men aldrig slipper taget.

Det er, som sædvanlig, insisterende og minimalt. DJ Mustard var langt fra det største producernavn på 2 Chainz-albummet, men hans lyd var allerede meget karakteristisk – hans beat er et af dem, der skiller sig ud.

Listen fortsætter på de næste sider, blandt andet med tracks fra YG og Tinashe.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Young Jeezy feat. 2 Chainz ’R.I.P.’ (2013)
Young Jeezy og 2 Chainz var blandt de første større stjerner, der tog DJ Mustard til sig, og på ’R.I.P.’ fra Jeezys 12. (!) mixtape kan man for en af de første gange høre blandingen af G-funk-inspireret bas, uhyggelige klokkemelodier og insisterende ’hey’-råb, der senere ofte er blevet rygraden i producerens beats.

Nummeret kan desuden ses som en forløber for det senere megahit ’My Nigga’, som Jeezy også gæstede. ’R.I.P.’ var et stort spring for Mustard, men faktisk også for Jeezy, der havde haft en slags midtvejskrise i sin karriere, men fik et opsving takket være det strålende makkerskab med Mustard.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. YG feat. Young Jeezy & Rich Homie Quan ’My Nigga’ (2013)
På ’My Nigga’ fortsætter trap-veteranen Young Jeezys renæssance, YG genføder vestkystens gangsta-rap og Rich Homie Quan cementerer sin status som en af Atlantas nye stjerner, når han gendigter omkvædet fra Lil Waynes mixtape-klassiker ’Ride 4 My Niggas’.

Alle tre rappere leverer karrieredefinerende optrædener, men alligevel er DJ Mustards beat uden tvivl stjernen på ’My Nigga’. Der er både dele af klassisk vestkyst-lyd og Atlantas trap, men frem for alt er nummeret kulminationen på Mustards udvikling – sangen blev et gigantisk hit og produceren fik størstedelen af anerkendelsen for succesen. Herfra blev DJ Mustard den toneangivende producer over dem alle, og hans lyd den fremherskende.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Ty Dolla Sign feat. B.o.B. ’Paranoid’ (2013)
Men DJ Mustard har ikke bare nøjedes med at forsøge at genskabe ’My Nigga’. Han har udviklet sin lyd i særdeles overraskende retninger, blandt andet i samarbejde med den mangeårige samarbejdspartner Ty Dolla Sign, der er en af de mere interessante skikkelser i den nye bølge af autotune-entusiastiske rappere/sangere, der også tæller Future og ’My Nigga’-gæsten Rich Homie Quan.

’Paranoid’ er Ty Dolla Signs bedste nummer siden gennembrudshittet ’My Cabana’, og rapperens fortælling om et muligvis indbildt trekantsdrama er både sjov og catchy, men den virkelige øjenåbner er Mustards produktion, der inkorporerer en melodi, der lyder som eurodance i meget lavt tempo. Hvilket mærkeligt nok fungerer enestående.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Kid Ink feat. Chris Brown ’Show Me’ (2013)
DJ Mustard antydede en ny retning på Ty Dolla Signs ’Paranoid’,og hos Kid Ink kører han med fuld fart ud ad den nye vej. Sangen lyder forfærdelig på papiret: Kid Ink er en gennemført gennemsnitlig rapper, det meste af verden hader fortsat Chris Brown, og ideen om at sample Robin S.-hittet ’Show Me Love’ virker mildest talt mærkværdig.

Men ’Show Me’ blæser alle de forbehold væk, frem for alt fordi alle nummerets dele lyder naturlige og legende. Det lyder som en sang, der lige hurtig er bikset sammen og på en eller anden måde fungerer perfekt. ’Show Me’ står faktisk som det bedste eksempel på DJ Mustards på alle måder uforudsete møde med eurodance – en tæt andenplads er Jeremihs ’Don’t Tell ’Em’, der sampler Rhythm is a Dancer’, og som kun ødelægges af, at det ikke kun er melodien, der samples, men også Snap!’s tekst.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Tinashe feat. Schoolboy Q ’2 On’ (2014)
En af de store overraskelser ved DJ Mustards lyd er, hvor effektivt den har ladet sig oversætte til r’n’b – også uden effekter fra kitschet dance.

Tinashes ’2 On’ er måske den bedste af de her ratchet’n’b’-sange: Beatet er lige akkurat en smule mere blødt og gyngende i forhold til ultraminimalistiske produktioner som ’Rack City’, og Tinashes hviskende, Aaliyah-agtige vokal finder det perfekte flow og tempo. Siden har sangen også fået rap-verdenens ultimative kvalitetsstempel: Et Drake-remix.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. YG feat. Drake ’Who Do You Love’ (2014)
Mens Mustards produktioner for pop/r’n’b-stjerner som Chris Brown og Ty Dolla Sign har fusioneret bas og trommer fra ratchet music med samples og melodier fra eurodance eller EDM, har hans beats taget den modsatte drejning, når han producerer for mangeårige protegeer som YG.

Her bliver hans beats kun hårdere: Trommerne er tunge, og de summende synths er mareridtsmørke. YG er perfekt over den slags produktioner, og hans kompromisløse, uforstilte rap-stil har modbevist alle, der troede, at vestkyst-gangsta-rap var død. ’Who Do You Love’ er et af de absolut bedste numre, Mustard og YG har lavet sammen, men stort set hele YG’s ’My Krazy Life’-album, hvoraf størstedelen er produceret af DJ Mustard, holder et lignende højt niveau.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. TeeFLii feat. 2 Chainz ’24 Hours’ (2014)
Alt imens DJ Mustards lyd har overtaget mainstream-hiphoppen, har han stadig flittigt samarbejdet med folk, der har været med fra starten, og mangeårige samarbejdspartnere som rapperne YG og iamsu! plus sangerne Ty Dolla Sign og TeeFLii ved præcis, hvordan de skal få Mustards minimalistiske beats til at blive levende.

’24 Hours’ er et af de nyere, mindre kendte ratchet’n’b-hits fra netop TeeFLii. Det er endnu et led i producerens flirt med samples fra poppet elektronisk musik, og som de fleste af Mustards bedste beats lyder det ekstremt ubesværet og legende samtidig med, at tyngden i trommerne aldrig går tabt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. French Montana ’Don’t Panic’ (2014)
Både French Montana og DJ Mustards udtryk er så simple, at det er nemt at undervurdere dem. Mustards beats kan tit koges ned til få bærende elementer – her (som så ofte) et simpelt klaver-loop, tunge trommer og bas, der bruges sparsomt.

På samme måde er Montanas hakkende og lidt goofy flow alt andet end kompliceret. I hvert fald på overfladen, for der er ingen andre, der formår at vakle hen over beats så karismatisk som New York-rapperen. Mustard og Montanas stilarter komplementerer med andre ord hinanden, og med ’Don’t Panic’ har to på overfladen simple kunstnere fundet sammen og skabt et strålende nummer.

Læs anmeldelse: DJ Mustard ’10 Summers’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af