Historietime: Ni essentielle garagerock-plader

I anledning af Ty Segalls fornemme nye 'Manipulator'-album guider vi dig gennem den beskidte genres flossede historie – og præsenterer også tre danske input.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Sonics ‘Here Are the Sonics’ (1965)
Med kun en tospors-båndoptager og en enkelt sølle mikrofon til trommesættet sparkede familiebandet The Sonics dørene ind med store nosser, truende rock’n’roll-attitude og masser af distortion på guitaren. De bliver af mange anset for at have lagt grundstenene til både punk og grunge, men altså mange år inden begge genrer overhovedet havde fået navn. Begynd her, og så kan vi snakke om resten!

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Troggs ‘From Nowhere’ (1966)
Helt symptomatisk for perioden er det kun halvdelen af englændernes debutalbum, de selv har skrevet. Blandt deres store hits på albummet er blandt andre Chip Taylors ‘Wild Thing’ og så ‘Louie Louie’, som ganske vist var mere populær i deres amerikanske kollegaer The Kingsmens aftapning. Men de bragede egenhændigt igennem med ‘Wild Thing’, der anses for at være en af genrens afgørende skæringer.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

MC5 ’Kick Out the Jams’ (1969)
Detroit har en lang og stolt rock’n’roll-historik, og bandet, der blev kendt som The Motor City Five betragtes af mange som punkens forfædre. ‘Kick Out the Jams’ blev indspillet live hen over to aftener og efterfølgende svinet til af selveste Lester Bangs i Rolling Stone. Historien har bevist at selv de største kan tage fejl, for albummets og MC5’s indflydelse kan ikke fornægtes.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Diverse kunstnere ’Nuggets’ (1972)
En stor skare af garagerockbandsene i 60’erne levede kun i sparsom grad af albums, så Jac Holzman og Patti Smiths senere guitarist Lenny Kaye opsamlede de bedste singler fra perioden på ’Nuggets’ med navne som The Electric Prunes og 13th Floor Elevators. Omslagsnoterne indeholder en af de allerførste tilfælde af punk rock-begrebet, og opsamlingen har haft en massiv indflydelse på hele punkbølgen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Gories ‘I Know You Fine, But How You Doin’ (1990)
Op gennem 80’erne og 90’erne var garagerocken eftertrykkeligt trængt i baggrunden af mange andre genrer, men enkelte bands som The Mummies, The Oblivians og Detroit-slænget The Gories holdt den beskidte fane højt og stolt nede fra rendestenen. Dette album er deres magnum opus, fyldt med primitiv, urban bluespunk og produceret af Big Star-frontmanden Alex Chilton.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mudhoney ‘Every Good Boy Deserves Fudge’ (1991)
De færreste tænker over, hvilken bundløs gæld, grungen står i til garagerocken, men i virkeligheden var begge genrer rå reaktioner på en tivolisering af populærmusikken. Mudhoney var og er stadig et band, der forstod at bygge bro mellem generationer af rock og agere det manglende led i kæden. Dette er deres fineste udspil.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Dirtbombs ‘Ultraglide in Black’ (2001)
Imens The Strokes, The White Stripes og en sand armada af andre garagerock-revivalister populariserede genren påny, buldrede undergrunden ufortrødent videre. Mick Collins fra The Gories havde dannet sig et nyt band, The Dirtbombs, der med to bassister og to trommeslagere her mosler sig igennem en stribe covers, der hylder den soul- og funkmusik, han lyttede til i sin barndom, med et uimodståeligt resultat.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jay Reatard ‘Blood Visions’ (2006)
Jimmy Lee Lindsey Jr.’s albumdebut som Jay Reatard er, apropos omslaget, den blodigste luns garagepunk, han nåede at begå inden sin alt for tidlige død i 2010. Han flænser sig gennem femten numre på små 29 minutter med både omdrejningstal og lydstyrke i det røde felt. Den nihilistiske lyrik tjener her i bagklogskabens triste lys som et hint om hans senere kranke skæbne.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ty Segall Band ‘Slaughterhouse’ (2012)
Goner og In The Red Records, som også udgav The Dirtbombs og Jay Reatard, er stadig en af genrens absolutte bannerførere, og Ty Segalls rasende mesterværk er et fint eksempel på både den tårnhøje kvalitet, labelet står for, og det frodige garagerockmiljø i Californien. Det er et klaustrofobisk studie i ondskabsfuld intensitet og destillerer garagerockens urkraft forbilledligt.

DANSKE GARAGE-DRØN

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kalemaris ‘Staldfræs’ (1974)
De jyske glam-traktorpunkeres enlige album er obskurt, men ikke desto mindre skal man ikke se længere end til Sort Sols Peter Peter eller De Høje Hæle for at opdage, hvor vigtig ‘Staldfræs’ var.

The Magic Bullet Theory ‘Poems and Explosions’ (2004)
Danmark kunne også være med på garagerock-revivalbølgen, og The Magic Bullet Theory var sammen med The Breakers genrens vægtigste eksponenter herhjemme. Det blev kun til to album, men debuten holder stadig vand.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Baby Woodrose ‘Baby Woodrose’ (2009)
Bad Afro er et vitalt label for rød-hvid rock’n’roll, og Baby Woodroses selvbetitlede skive, hvor Guf Lorenzen havde skiftet bandet ud med The Good The Bad og en kontant, garagerockende lyd, demonstrerer meget fint hvorfor.

Læs anmeldelse: Ty Segall ‘Manipulator’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af