Bombastisk ny single fra De Eneste To

Bombastisk ny single fra De Eneste To

»Den handler om at være levende. Vi er slet ikke færdige med at interessere os for, hvad det vil sige at være levende«.

Sådan sagde Peter Sommer, da han sammen med sin makker i De Eneste To, Simon Kvamm, i morges var et smut forbi både P1 og P3 for spille duoens nye single. ‘Sult’ er en forløber for duoens andet album, der udkommer i løbet af efteråret og følger op på deres bundsolide debut fra 2010.

Singlen er duoen i deres mere bombastiske hjørne og ridder på trommemaskiner, højtravende synth, lidt messingblæser og endda en gæsteoptræden fra Ole Thestrup, der læser en passage op fra Knut Hamsun-klassikeren ‘Sult’.

Duoens lyriske snilde er intakt, når de præciserer menneskets inderste drifter og fejlbarligheder i et letforståeligt sprog: »Kan ikke nøjes med at gå til stregen, der hvor jeg starter, stopper legen«.

Hør den nye single, ‘Sult’, på dr.dk HER.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af