I går optrådte Kate Bush live for første gang i 35 år

Hun er ikke kendt for at spytte album ud i hidsigt tempo, og koncerter havde Kate Bush såvel helt fravalgt indtil hun i marts sensationelt annoncerede en række efterårskoncerter. I går gav det britiske artpop-ikon så sin første koncert i 35 år, der løb af stablen på London-spillestedet Eventim Apollo.

I marts blev billetterne hevet væk på omkring 15 minutter, og det forlyder sig da også, at de heldige købere er blevet beriget med et show ud over det sædvanligt – fuld af legelyst og visuel ekstravagance.

Læs anmeldelse: Kate Bush ’50 Words For Snow’

The Guardian har rapporteret live under showet samt anmeldt koncerten, der eftersigende har budt på blandt andet svævende snemaskiner, gigantiske papirfly, koreografi indbefattet økser og motorsave, og Kate Bush selv, der føres gennem publikum af dansende fiskefolk.

Bush har i forbindelse med koncerten appelleret til at ville være i kontakt med sit publikum uden iPhones, iPads eller andre kameraer som mellemled, dog har en video alligevel ramt Youtube – se den nederst sammen med showets trackliste. Liveshowet går under navnet ‘Before the Dawn’ og er blevet fastlagt til 22 spilleaftener med slutning i oktober – så kan vi billetløse jo vente i spænding på, at endnu et par videoer vil blive lækket fra det omtalte show.

Læs også: Månedens klassiker: Kate Bushs artpop-mesterværk ‘Hounds of Love’

Trackliste:
‘Lily’
‘Hounds of Love’
‘Joanni’
‘Running Up That Hill’
‘Top of the City’
‘King of the Mountain’
‘And Dream of Sheep’
‘Under Ice’
‘Waking the Witch’
‘Watching You Without Me’
‘Jig of Life’
‘Hello Earth’
‘The Morning Fog’
‘Prelude’
‘Prologue’
‘An Architect’s Dream’
‘The Painter’s Link’
‘Sunset’
‘Aerial Tal’
‘Somewhere in Between’
‘Nocturn’
‘Aerial’
‘Among Angels’
‘Cloudbusting’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af