‘The Chase’ er et nyt boblende atmosfærisk soul-track fra den britiske producer Sohn, der siden debuten ‘Tremors’ har haft gang i en sprudlende karriere. Senest viste han sit talent live på dansk jord under årets Strøm.
Det nye nummer har i den grad tag i det melankolske, hvor kærlighedens dybe sorger og uopnåelighed bliver omdrejningspunkt for et lavmælt lydunivers, der stilsikkert manifesteres gennem Sohns tekstbidder som »when you run I can’t chase / ’cause it’s a game I can’t win«.
‘The Chase’ er blot en løsgænger, men man kunne have lov at håbe, at det er første tegn på et kommende album.
Læs også: Elektronisk melankoli: Seks friske kunstnere, der får computeren til at hulke
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.