Sound of Copenhagen offentliggører første navne til årets event i Koncerthuset

Sound of Copenhagen offentliggører første navne til årets event i Koncerthuset

Sound of Copenhagen har siden 2008 haft som mål at promovere ny elektronisk musik fra danske talenter, og det er i løbet af årene blevet til adskillige SOC-udgivelser med forskelligartede kunstnere indenfor det elektroniske spektre.

Den 8. oktober åbner DR Koncerthuset for anden gang op for Sound of Copenhagens musikudvalg til et eksklusivt koncertarrangement, og de tre første navne er netop blevet offentliggjort:

Det drejer sig om Tomas Barfod, der netop har udgivet sit nye album ‘Love Me’ med hypermelodiøs og sofistikeret pop, færøske Brynjolfur, der med stemningsfulde housebeats genererer iskolde nordic noir-udtryk, og til sidst London-baserede og stærkt soulede Oceaán (billedet), der byder på lækkert underspillede vokalarrangementer og upåklagelig rytmisk originalitet.

Læs også: Video: Se Tomas Barfod og Nina Kinert i intim tennisbane-session

Derudover er der også gang i udgivelserne, da endnu en opsamling, selskabets Vol. 13, netop er blivet udgivet. Det er blandt andre Valdemar Have, Beats to Blanca, Kill J, Chamber Junkie og AV AV AV, der står for bidragene.

Sound of Copenhagen
18. oktober
DR Koncerthuset
Billetpris: 220–350 kr.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af