Video: Lower giver os iskold og foruroligende billedside

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Lower gav os noget af en rockopvisning med dette års debutalbum ‘Seek Warmer Climes’, og den danske kvartet er nu klar med billedsiden til den buldrende klagesang ‘Daft Persuasion’.

I musikvideoen sidder forsanger Adrian Toubro passivt i en sofa, mens der bag ham ses et maskeret bandmedlem iført solbriller og hættetrøje – begge stirrer de overlegent og iskoldt ind i kameraet. Parallelt klippes der til et dødt og bedøvet natteliv, hvor Toubro råber ind i hovedet på en nedtrykt kvinde: »I could not help looking the other way / for all the tragic skies of your past«, tordner hans stemme anklagende af sted. Der er en uforenelig modpol over scenariet, og selv om Troubro sidder som urokkelig i en sofa, er hans truende udtryk langt fra afslappet.

Ikke et æstetisk pragtstykke, men videoen sætter tanker i gang. Den er uforløst, spændingsfuldt og har samme dynamiske nerve som Lowers musik.

Læs også: Lower på listen over halvårets bedste danske album

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af