Chance the Rapper annoncerer nyt gratisalbum – arbejder med Frank Ocean

Chance the Rapper annoncerer nyt gratisalbum – arbejder med Frank Ocean

Lige siden sidste års gennembrud med ‘Acid Rap’ har vi grublet over, hvad Chance the Rappers næste skridt ville blive. Han flyttede sammen med James Blake, og har altid udtalt et ønske om ikke at komme i stald hos et pladeselskab, så det er derfor meget naturligt, at han nu har annonceret et nyt og ganske gratis album.

Chance har talt med Billboard, og i interviewet siger han, at albummet’ Surf’ udkommer inden udgangen af af 2015. Albummet bliver lavet i samarbejde med hans band The Social Experiment, og vil ifølge rapperen have ekstra fokus på gruppens trompetist, Nico Segal.

Læs også: Hør Chance the Rappers version af temasang til 90′er-tegnefilm

Det bliver ligeledes afsløret, at Chance har samarbejdet med folk som Frank Ocean, Migos og Rick Rubin, selv om det ikke bliver afsløret i hvilket omfang, eller om musikken kommer til at være på ‘Surf’.

I sidste uge udgav Chance og The Social Experiment nummeret ‘No Better Blues’ på internettet.

Læs også: Chance the Rapper og ni andre navne, der bør headline NorthSide i 2015

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af