Drake deler tre nye sange

Drake deler tre nye sange

Drake havde fødselsdag forleden, og måske det er glæden ved at blive 28, der har fået canadieren til at tænke i gaver. I hvert fald har rapperen netop delt hele tre nye numre, der alle kan høres/downloades forneden.

Det drejer sig først om ‘How About Now’, som tidligere på ugen blev lækket på forunderlig vis, der får selskab af den pralende ‘6 God’ og ‘Heat of the Moment’, hvor Drake er i sit melankolske og romantiske crooner-humør.

Sidstnævnte er produceret af Drakes faste samarbejdspartner Noah ’40’ Shebib, mens Boi-1da står bag ‘6 God’ og ‘How About Me Now’ med hjælp fra henholdsvis Syk Sense og Jordan Evans. 

Numrene er blevet lagt op på Drakes OVO-blog, men uden noget info om, hvorvidt de stammer fra rapperens kommende album, ‘Views from the 6’.

Læs også: Video: Drake og iLoveMakonnen går i byen på en tirsdag

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af