Her er 22 koncerter du skal opleve i november

Glæd dig til optrædener fra blandt andre Mew, Foxygen, Common, Morrissey og S!vas.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Cat Power
1. november, Voxhall og 2. november + 7. november, DR Koncerthusets Studie 2

Et år efter hendes optræden i Koncerthuset vender Chan Marshall tilbage til Danmark med to koncerter i Aarhus og København. Marshall har stadig ‘Sun’-albummet med i bagagen, men denne gang giver hun intimkoncerter uden band, så forhåbentligt hendes indre dæmoner får lov at indhylle publikum som en langsomt dækkende tåge. Og ikke, som set før, komme under huden på Marshall selv.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Giv til Gaza støttekoncert
2. november, Jazzhouse

Jazzhouse byder på et imponerende lineup af danske musikere, når spillestedet første søndag i november samler ind til fordel for Gazakonfliktens ofre. Koncerten blive skudt i gang med et dj-set af folkene bag den uafhængige radiokanal The Lake, mens både sangskjalden Christian Hjelm, den lunefulde melankoliker Jacob Bellens og sangerinderne Jomi Massage og Broken Twin vil stå for både fordybelse og den følelsesforankret poesi. Også CODYs Kaspar Kaae og Michael Møller fra Moi Caprice/The Mountains vil pryde aftenens program.

Mange flere koncerter på de følgende sider.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

St. Vincent
2. november, Voxhall og 5. november, Store Vega

Annie Clark aka St. Vincent viste sig overlegen på sit fjerde og selvbetitlede album, og hun kan nu opleves til hele to danske koncerter i henholdsvis Aarhus og København. Det er med sit overbevisende greb om de elektroniske virkemidler og ekspressive guitareffekter, Clark særligt har vist sig som modnende stjerne, der kun bliver bedre år for år. St. Vincent aflyste tidligere på årets sin koncert på NorthSide, og det her er altså revanchen.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

ASAP Mob
3. november, Store Vega

Hvad der formentligt har været mildt svigtende billetsalg resulterede i, at ASAP Mob-koncerten blev rykket fra Valby Hallen til Store Vega, men det spillested melder nu om få billetter, så stemningen skal nu nok være i top, når hiphop-slænget fra Harlem tropper op i København anført af Rocky og Ferg.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Foxygen
6. november, Pumpehuset

De to sprælske fyre fra Foxygen har med deres overdådige seksstjernede album ‘…And Star Power’ forvandlet sig fra legelystne drenge til rigtige mænd. Over albummets 24 numre fører de lytteren igennem et forførende inferno af alt fra punk, big band, støjrock og doom metal, og er du beredt på en leg af boblende kreative indfald, der ufortrødent kastes ind fra højre, er koncerten ikke til at gå galt af.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ty Segall
7. november, Pumpehuset

Garagerock i Pumpehuset for fuld udblæsning – langt hår, pulserende guitarstøj og kække melodier. Ja, der er ikke meget dårligt at sige om Ty Segalls musikalske virke, der gennem de seneste seks år har budt på ikke færre end syv soloalbum, hvoraf hans nyligt udgivne ‘Manipulator’ viste ham i stadig imponerende topform, hvor Segall særligt fandt balancen mellem det uvorne og det inderlige.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Elliott Smith hyldestaften
8. november, Bremen Teater

Soundvenue har i samarbejde med CPH:DOX fået æren af at kunne præsentere en mindesaften for det nu afdøde sangskrivergeni Elliott Smith. Arrangementet vil både byde på en dokumentarfilm om den skrøbelige eksistens liv, musik og senere selvmord, og en efterfølgerne koncert, hvor en række stærke musikere fortolker Smiths udødelig sange. Broken Twin, Chorus Grant, The New Spring, Spillemændene, Indians og Maggie Björklund er allerede blevet tilføjet programmet.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Morrissey
9. novemeber, Falconer Salen

Frontmanden i hedengangne The Smiths svinger forbi Falconer Salen med sit seneste soloalbum ‘World Peace Is None of Your Business’, der i den grad gav politisk engagerede stikpiller til folket. Her blev vi mødt af hovmod og anklage, mens en stærkt miljøaktivistisk Morrissey vred sig af forargelse igennem et ellers veludført alternativt rocklandskab. Falconer Salen vil nok fungere som åben talerstol for den rutinerede musikers kontroversielle rockopsving, hvilket formentligt heller ikke bliver en kedelig opvisning.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jeff Tweedy
9. november, DR Koncerthuset

Jeff Tweedy holder en pause fra Wilco, og på det nye album ‘Sukierae’ var holdet endda blevet udvidet til et familieforetagende, da sønnen Spencer Tweedy her hjalp til med de rytmiske dynamikker. Det er ikke de store armbevægelser, der betegner Tweedys musikalske virke, men derimod eftertænksomheden i de tilbagelænede arrangementer og den modnede charme – en charme, der i afdæmpet stil vil dale over DR Koncerthuset.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Iceage
10. november, Aveny-T

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at vi herinde har været rigtig glade for Iceages tredje album ‘Plowing into the Field of Love’, hvor bandet igen fik bevist, at de er noget af det allermest interessante på den danske rockscene – og det samtidig med, at de introducerede noget af et lydmæssigt skift fra den rå upolerede punk mod et mere neddæmpet, men dermed ikke sagt mindre nervefuldt udtryk. CPH:DOX har set muligheder i forvandlingen og byder på en eksklusiv sid-ned-koncert med drengene i teatret Aveny-T.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

How to Dress Well
12. november, Lille Vega

Da Tom Krell besøgte Pumpehuset for to år siden tog han vejret fra vores anmelder med en ypperlig intens og nærværende koncert, og når sangeren til november kommer forbi Lille Vega bliver det med hele tre album i bagagen. Hans seneste, ‘What Is This Heart?’ fra i år, viste trods hans hjerte-smerte-banaliteter nye sider af Krells fornemme elektroniske og sjælfulde r’n’b. Der skulle være alle muligheder for at få varmet den om mulige vinterforfrosne sjæl på How to Dress Wells betagende kærlighedsdramaer.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mew
Turné fra 13. november

Da Mew optrådte på årets NorthSide gav de publikum noget af en uventet overraskelse, for pludselig var bandet tilbage som kvartet med Johan Wohlert på bas, der ellers havde forladt bandet i 2006. Samtidig blev det gjort klart, at de netop havde afsluttet indspilninger til et kommende Mew-album. På NorthSide luftede bandet tre nye numre, så mon ikke setlisten har fået yderligere nytilkommere, når de i november giver hele fem danske koncerter.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

tUnE-yArDs
13. november, Lille Vega

Imponerende lød det, da amerikanske Merrill Garbus besøgte Roskilde Festival i 2012 med sine dundrende sample-maskiner til et muntert virvar af savannevokaler og komplekse, vildtpulserende trommebeats. Multiinstrumentalistens seneste album ‘Nikki Nack’ fra i år er dog mere omfavnende og fokuseret i sin popappel, hvilket forhåbentligt kan gøre hendes snarlige Vega-koncert til en endnu stærkere og engageret aften.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Common
14. november, Store Vega

Common kan om nogen kaldes en veteran indenfor sit fag, da Chicago-rapperen siden sin debut i 1992 har haft fuld gang i karrieren og så sent som i år slap sit tiende album, ‘Nobody’s Smiling’, med solid produktion af hans gamle kompagnon No I.D. (der også har arbejdet med Kanye West og Jay Z). Der er nostalgi og conscious rap for alle pengene, når Common gæster Store Vega.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Posh Isolation præsenterer
15. november, Forbrændingen

Det københavnske pladeselskab Posh Isolation tager på udflyttertur til Albertslund, når de på Forbrændingen flekser muskler med solide kort fra deres rooster. Det drejer sig om navne som Internazionale, Mischa Pavlovski, F.E. Denning og Francisco Glissando samt hovednavnet Lust For Youth, hvis album ‘International’ fra i år var intet mindre end uimodståeligt og frydefuldt 80’er-poppet.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Warpaint
16. november, Store Vega

I sommer var Warpaint forbi Roskilde Festival, hvor kvartetten desværre lod sig aflede af stenede elektroniske svinkeærinder. Måske havde Roskilde-stemningen givet damerne lyst til at træde på bremsen og drikke en kold øl til lidt mere tilbagelænede vibes? Festivaler kan dog nogle gange tage lidt af brodden, og mon ikke Warpaint føler sig i et mere behageligt habitat, når de spiller en efterårsaften i mørke Vega.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jungle
16. novemeber, Store Vega

Store Vega kommer til at ose af groovy electrosoul, når London-duoen Jungle slipper sine funky basformler og blomstrende hornarrangementer ud over publikum. »Det er slowjams, man ikke kan lade være med at danse til«, skrev vores anmelder om duoens debutalbum fra i år, så det er vist bare at kridte danseskoende og lade sig forføre. Koncerten er for nylig blevet opgraderet til Store Vega, så der er nu igen billetter til salg.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Perfume Genius
16. november, Jazzhouse

I år gav Mike Hadreas os sit tredje album som skrøbelig klaverpoet, hvor et mere aggressivt og elektronisk potent udtryk kom op til overfladen, hvilket dog kun bidrog til yderlige fascination. Perfume Genuis gav en fin koncert på Roskilde i 2012, men hans lavmælte optrin blev desværre overdøvet af menneskemængdernes opildnethed. Jazzhouse burde være den perfekte setting for en intim oplevelse i selskab med Hadreas’ indvendige begærligheder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sharon Van Etten
18. november, Lille Vega

Med Sharon Van Ettens fjerde udspil ‘Are We There’ fik vi uden omsvøb et stærkt og unik blik ind i sindets mørkeste, men samtidigt også mest fortryllende sider, når det kommer til den både vaklende og berusende kærlighed, mens Ettens vokal endda præsterede at være endnu klarere i mælet end tidligere. Der er alt i alt en god mulighed for at blive revet med af Van Ettens mørke og storslåede melodier, når Lille Vega har inviteret den hjerteblødende amerikanske singer/songwriter forbi til en intens aften i kærlighedens tegn.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Rustie
21. november, Rust

Bliv vidne til det eklektiske producer-fænomen, når Rustie afprøver spilleformen forud for hans koncert på næste års Roskilde Festival med en opvisning på Rust. Debuten ‘Glass Swords’ var et nyskabende seksstjernet mesterværk, mens opfølgeren ‘Green Language’ fra i år dog fandt sig til rette på et mindre udforskende leje. Ikke desto mindre skal det nok blive en fest, når den unge skotte blænder op for sit frygtindgydende maskineri af fragmentariske beats og uimodståelige 8-bit-effekter.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

S!vas
28. november, DR Koncerthuset Studie 2

Stå vinterkulden imod, når S!vas spiller op til fest i DR Koncerthuset, hans nok mest ekstravagante sceneoptræden til dato. Og går rapperen efter en koncert af samme kaliber som hans Roskilde-debut fra i år kan man kun håbe, at et par venner også joiner ham på scenen. Med hele to ‘d.a.u.d.a.’-ep’er i baghånden vil han desuden have endnu flere strenge at spille på end tidligere.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

DJ Koze
29. november, Culture Box

Dybsindig og hjemsøgende electronica med skudsikker tysk bund – Culture Box har budt DJ Koze indendøre med sine knitrende og ambiente nattelandskaber. Koze er en garvet herre, der stammer helt tilbage fra 90’ernes tyske hiphop-scene, mens han siden 2009 har været ejer af sit eget pladeselskab Pampa Records, men også været forbi legendariske Kompakt. I 2013 udgav Koze sit stærkt roste ‘Amygdala’-album, så det er en producer i topform.

Læs også: Mens vi venter: Kendrick Lamars 9 bedste gæstevers

Læs også: Vi tæller ned: Gorillaz’ bedste sange rangeret fra 10 til 1

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af