Rock i autoværkstedet
Vice og WiMP er endnu en gang teamet op til et utraditionelt koncertarrangement, i denne ombæring i et autoværksted på Papirøen, hvor man uden at skulle betale entré kan opleve engelske Autobahns danske debutkoncert, ligesom de danske indierock-bands Young Dinosaur og Waldo & Marsha også optræder.
Vice x WiMP
Torsdag den 16. oktober
Værksted, Papirøen
Læs mere om arrangementet på Facebook
Silofesten fortsætter for fuld styrke
På kort tid har en midlertidig natklub i den tårnhøje, nu nedlagte kornsilo i Carlsberg Byen tiltrukket sig en del opmærksomhed, og i weekenden fortsætter festorkanen med uformindsket styrke. Torsdag er der koncerter fra Louis Rustum og Felix de Luca, fredag kigger engelske Medlar forbi, mens Aperion Crew kuraterer lørdagens program.
Silo-fester
Torsdag, fredag og lørdag
Silo6, København V
Læs mere om festen torsdag HER, fredag HER og lørdag HER
CPH:DOX fester igennem på Bremen
Fra den 6.-16. november er det igen tid til CPH:DOX, og fredag offentliggør dokumentarfilmfestivalen årets program på Bremen Teater, hvor aftenen starter med visning af filmen ’Point & Shot’, inden man fra kl. 22 kan feste igennem i teatrets foyer. Her kan man opleve den eksperimenterende newyorker-musiker Brian DeGraw, der opererer under kunstnernavnet bEEdEEgEE, og desuden er en del af det bevidsthedsudvidende band Gang Gang Dance, optræde i en tipi(!). Der efter tager Mads Axelsen og Lucia Odoom over og langer sprøde tracks over dj-disken til den lyse morgen.
CPH:DOX Programlaunch
Fredag den 17. oktober
Bremen Teater, København V
Læs mere om arrangementet på Facebook
Britisk pladeselskab overtager Culture Box for en aften
Pladeselskabet Hessle Audio blomstrede op under dubsteppens velmagsdage i 00’erne, men har ligesom den britiske klubmusik sidenhen bevæget sig i alle mulige retninger indenfor grime, techno, basmusik og house. På fredag overtager pladeselskabet Culture Box’s hovedetage, når de tre hovedaktører i form af Pangaea, Pearson Sound og Ben UFO er sat til at styre løjerne. Forvent det ypperligste fra den britiske forfront, eller slå dig løs i underetagen, hvor der er lokale navne på menuen i form af Ena Cosovic, Palma, Dan M og Mikkel Ulriksen.
Hessle Audio night
Fredag den 17. oktober
Culture Box, København K
Læs mere om festen på Facebook
Rutineret electronica på Statens Museum for Kunst
SMK Fridays, hvor Statens Museum for Kunst slår dørene op for et fredagsbar-inspireret koncept, er blevet noget af et tilløbsstykke. Denne fredag kan man blandt andet komme til koncert med albumaktuelle Future 3, overvære Efterklangs nye netradioprojekt The Lake sende direkte fra museet og høre, hvad kunstneren Fie Norsker har i pladetasken.
SMK Fridays
Fredag den 17. oktober
Statens Museum for Kunst, København K
Læs mere om arrangementet på Facebook
Fredagsbar med Bitchslap og AIAIAI
Der har før været diverse arrangementer i AIAIAI-butikken i Studiestræde, men nu åbnes der op med en fast, månedlig fredagsbar. Denne gang arrangeres det i samarbejde med Bitchslap Magazine, hvis egen Nick Bridge sørger for musikken sammen med Fergus Murphy fra Red Bull Studios Copenhagen. Og ja, det er dem selv, der kører Ewok-temaet.
Bitchslap Mag presents: Nick and Fergus at Studio A
Fredag den 17. oktober
Studio A – Studiestræde, København K
Læs mere om arrangementet på Facebook
Alternativt overflødighedshorn
Klubkonceptet Moon, der huserer på Bakken i Kødbyen, er nået til sin sjette omgang med et spændende og varieret program. Her kan man således opleve koncerter med neopsych-bandet De Underjordiske og eksperimenterende Below Dreaming, mens dj-pulten okkuperes af blandt andre medlemmer fra Gäy og Communions.
Moon
Fredag den 17. oktober
Bakken, København V
Læs mere om festen på Facebook
House-veteran gæster både Kødbyen og Odense
Marc Kinchen, bedre kendt som MK, har haft en lang karriere i house-musik, der strækker sig helt tilbage til de tidligere 90’ere. I weekenden besøger han Danmark på flere fronter, når han fredag starter ud hos KB3 i Kødbyen og lørdag ryger videre til Slagteriet i Odense.
Marc Kinchen (MK)
17. oktober på KB3, København V
18. oktober på Slagteriet, Odense
Sound of Copenhagen går live
På lørdag er det blevet tid til det årlige Sound of Copenhagen-arrangement i DR Koncerthuset, der blandt andet har Tomas Barfod, Kill J, Rangleklods og Sekuoia på programmet. Bliv opdateret på den danske elektroniske scene, og fest løs til efterfesten i DR Byens Studie 1 med den britiske dj Mark Seven.
Sound of Copenhagen Live
Lørdag den 18. oktober
DR Koncerthuset, København S
Læs mere om arrangementet på Facebook
Natbar Special
CPH:DOX-festlighederne fortsætter ind i lørdagens Natbar, hvor Brian Degraw fra Gang Gang Dance faktisk igen vil bestride dj-pulten – i et lidt mere omfattende festhumør end fredagens tipi-koncert. Aftenen byder dog på meget mere i form af Christian d’Or aka Disco Dick, Nis Bysted fra Escho-pladeselskabet og Kasper Bisgaard fra bookerne Smash!Bang!Pow!
Natbar Special
Lørdag den 18. oktober
Bremen Teater, København V
Læs mere om festen på Facebook
Læs også: 10 navne der bør headline NorthSide