Kendrick Lamars 9 bedste gæstevers

Kendrick-717x375
Det er egentlig lidt sjovt
, at Kendrick Lamar tit kun klassificeres som den eftertænksomme historiefortæller fra ‘good kid, m.A.A.d city’, for Compton-rapperen er en af de mest flersidige kunstnere i sin generation – han kan både være gangstarap-hård som Tupac, synge blødere end Drake eller begive sig på ret så abstrakte lyriske rejser i sine vers. Flersidigheden og uforudsigeligheden har faktisk især vist sig gennem gæstevers, hvor Kendrick tit virker som om, han afprøver ideer og lever sig ind i andre kunstneres verdener.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Big Sean feat. Kendrick Lamar & Jay Electronica ‘Control’ (2013)
Stakkels, stakkels Big Sean. Kendrick jævner alt med jorden på ‘Control’, der kun på papiret er et Big Sean-nummer. Hans vers er nådesløst og overvældende skarpt, når han både udråber sig selv til kongen af New York (selv om han er fra L.A.) og nævner alle dem, der ikke kan røre ham – blandt andre Drake, ASAP Rocky og, ja, stakkels Big Sean.

Listen fortsætter på de følgende sider.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Drake feat. Kendrick Lamar ‘Buried Alive (Interlude)’ (2011)
‘Control’-verset er rendyrket, selvhævdende hiphop af højeste karat, men Kendricks korte gæsteoptræden på Drakes ‘Take Care’ var noget helt andet – en løst fortalt og melankolsk refleksion over den berømmelse, som den unge rapper fornemmede var lige rundt om hjørnet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Schoolboy Q feat. Kendrick Lamar ‘Collard Greens’ (2013)
Kendrick er tydeligvis fuldstændig løssluppen og veltilpas i selskab med sin Black Hippy-makker: De to rappere er legesyge og uforudsigelige som en moderne version af Outkast. Kendrick både råber geværskudlyde og rapper et par linjer på spansk, og man kan næsten forestille sig, at han bare er snublet ind i studiet, hvor Schoolboy tilfældigvis var ved at optage en sang, og så er det her tøjlesløse track opstået.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Hitta J3 feat. Problem, Kendrick Lamar & YG ’Do Yo Gutta (Remix)’ (2014)
Hitta J3 er en ikke særlig kendt rapper fra Compton, så det er et mindre mysterium, hvordan han har fået tre så store rappere til at hoppe på remixet af hans lokalhit ’Do Yo Gutta’. Men det er faktisk et virkelig catchy, minimalistisk nummer, der lyder lidt som en ekstra beskidt version af DJ Mustards lyd. Kendrick Lamar har et kort, men ekstremt intenst vers, hvor han – i modsætning til det gennemført gyselige vers på ASAP Rockys ’Fuckin’ Problems’ – formår at spille rollen som macho til perfektion og overskinner hele holdet af vestkyststjerner på det her lidt hemmelige, men fantastiske nummer.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. YG feat. Kendrick Lamar ’Really Be (Smokin N Drinkin)’ (2014)
Hvis nogen vestkystrapper har fortsat, hvor Kendrick Lamars ’good kid, m.A.A.d city’ slap, er det YG, der tidligere i år udgav det fremragende ’My Krazy Life’, der er en slags gangterrap-version af Kendricks album. Et af højdepunkterne er ’Really Be (Smokin N Drinkin)’, hvor gæsterapperen Lamar lever sig helt ind i YG’s univers. Lamar er sammenbidt, paranoid og aggressiv – det er som at høre en alternativ version af ’good kid, m.A.A.d city’, hvor realiteten er hårdere, håbet længere væk og arven efter Dr. Dre og Snoop Doggs gangstarap mere udtalt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Fredo Santana feat. Kendrick Lamar ’Jealous’ (2013)
Fredo Santana er en ultrasimpel rapper, der laver ekstremt hårdtslående, voldsom drill-rap ligesom fætteren og forbilledet Chief Keef – faktisk namedroppes Fredo Santana i Chief Keefs megahit ’Don’t Like’, men det er en anden historie. Santanas verden er (på fascinernede vis!) simpel og voldsom, hvor Kendricks er flersidig, og på ’Jealous’ efterfølges Santanas tordnende omkvæd af et Kendrick-vers, der både er melodisk og melankolsk. De to rappere forsøger ikke at ramme samme stil, tværtimod, kontrasten er total, og det er det, der skaber sangen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Pusha T feat. Kendrick Lamar ’Nosetalgia’ (2013)
Pusha T rapper som om han konstant skuler og har rynkede øjenbryn, og på ’My Name Is My Name’-albummet fra 2013 fandt han for første gang i mange år tilbage til paranoid, dyster crackdealer-rap-storform. Produktionen på Kendricks gæstetrack ’Nosetalgia’ er minimal i det ekstreme, så rapperne står i fokus, og Kendrick holder ens opmærksomhed fanget fra første linje: »You wanna see a dead body?«

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Flying Lotus feat. Kendrick Lamar ’Never Catch Me’ (2014)
Kendrick er en ekstremt teknisk dygtig rapper, der forstår at skifte mellem mange forskellige flows og tilgange, men det er sjældent han syrer helt ud, som han gør her på Flying Lotus’ ekstremt avantgardistiske produktion. Beatet lyder ikke som noget, der er overdrevet velegnet til at rappe over, og Kendricks vers lyder ikke som et normalt hiphop-indslag, men som noget der er ligeså fremmedt og nyt som produktionen – her bliver der virkelig skubbet til normerne, både af rapperen og produceren.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Meek Mill feat. Kendrick Lamar ’A1 Everything’ (2012)
»Ka-ka-ka-ka-ka-ka«. Kendrick Lamar bruger virkelig meget af sit gæstevers hos den intense, hurtigt-rappende trap-rapper Meek Mill (hvis personlige og ofte reflekterende tekster faktisk kan være lidt Kendrick-agtige) på at lave geværlyde og generelt kaste trusler til højre og venstre. Som så tit på gæsteoptrædener tilpasser Kendrick sig sangen han er på, og lever sig ind i dens verden – og dén evne er faktisk en af hans største styrke som gæsterapper.

Læs også: Kendrick og ni andre navne, der bør headline NorthSide 2015

Læs også: Top Track: Kendrick Lamar ‘I’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af