Lyt: TV on the Radio deler ny storslået kærlighedssingle

Lyt: TV on the Radio deler ny storslået kærlighedssingle

Efter en perlerække af album, senest det lystige ‘Nine Types of Light’, er det snart tid til TV on the Radios sjette af slagsen, ‘Seeds’, der står til udgivelse den 17. november. Top Tracket ‘Happy Idiot’ sparkede forventningerne i gang, og den netop afslørede andensingle ‘Careful You’ holder uden tvivl liv i spændingen – her bliver der nemlig for alvor strammet grebet om det høje ambitionsniveau.

»Oui, je t’aime« lyder forsanger Tunde Adebimpes fyldige vokal i første frase, der hermed placerer nummeret i en ekstravagant fransk kærlighedsrus, alt mens en overrislende dyb synth og en tungt åndende puls af knivskarpe 80’er-snares indkapsler følelsen af uhåndgribelig sørgmodighed og nostalgisk kærlighed. »I know it’s best to say goodbye / but I can’t seem to move away«, klinger verset melankolsk. Og hvad omkvædet angår, så lader det vente på sig, men når først det bryder gennem lydmuren, hører vi en omsiggribende storhed folde sig ud med dvælende erotiske synth, hjemsøgende rumklang og ekkofyldt skønsang. 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af