Når storkapitalen skider på kunsten: Otte eksempler på musikalske reklame-rip-offs

The xx, Beach House og Arcade Fire har alle været ofre. Hør her, hvordan reklamefirmaer kopierer sange ned til mindste tone eller melodistump.

xxx
Når en ny lyd eller musikalsk trend trænger igennem til musikforbrugerens bevidsthed er en af de sikre bivirkninger, at der ikke går længe før multinationale firmaer opsnapper den og forsøger at kopiere den næsten ned til mindste tone eller melodistump. Grænsen mellem inspiration og tyveri er dog akkurat tilpas grå til, at firmaerne (eller deres reklamebureauer) kun summarisk drages til ansvar. I den sammenhæng skader det givet heller ikke at have dyre advokater klar i kulissen, hvis nogen vover at hæve stemmen!

Fænomenet er velkendt: Hvem husker ikke, da bittesmå variationer over det karakteristiske klaverriff til Coldplays ’Clocks’ var allestedsnærværende i reklameland for cirka et årti siden? Og hvor forudsigeligt er det ikke, at amerikansk musiks svar på en supersolid highway med store, fede midterstriber, Tom Petty, er blevet pillet ved for at sælge, netop, biler? Og at den sang, der oftest pilles ved er ’Mary’s New Car’? Senest lød en Hugo Boss-reklame fra starten af oktober umiskendeligt som The xx’s ‘Intro’.

På de følgende sider kan du høre otte eksempler, der tydeligt demonstrerer hvor lydhøre reklamefilmstyperne er i forhold til at opsnappe trends og hvor samvittighedsløst (og forstemmende talentløst) de omsætter dem i den usle mammons navn.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Sigur Rós
Sigur Rós må omtrent udgøre prototypen for det nemme offer for reklamefilms-rip-offs. Bandets billedskabende, majestætisk opstigende musik er som skabt til reklamefilm, der gerne vil sælge et produkts evne til på lignende vis at løfte forbrugeren ud af hverdagens trivialiteter eller netop ophæve selvsamme hverdag til en regelret nydelse, et sus af velvære, fordi man har den rette bil, støvsuger, pensionsopsparing – you name it.

Hvis der er noget musik kan, som produkter angler efter at eftergøre, er det netop at løfte forbrugeren ud af sig selv og ind i en alternativ virkelighed, hvor vi (i bogstavelig forstand) køber ideen om tilværelsen som et eventyrslot af muligheder.

Sigur Rós har taget tyren ved hornene på deres helt egen måde og oprettet en hjemmeside med den opfindsomme titel ’Homage or fromage’ for at indfange eksempler på misbrug af gruppens sange i kommercielt øjemed. Her er bare ét eksempel på en reklame, der tydeligvis har ladet sig inspirere af Sigur Ros (mere specifikt ’Svefn-g-englar’).

Se flere forargelige reklame-rip-offs på de følgende sider.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Arcade Fire
Med Arcade Fire er vi i lidt samme boldgade som Sigur Rós. Et band, hvis musik på eminent vis udtrykker løftelse og katarsis, måske nok i mindre sfærisk, men desto mere energimættet aftapning. En af bandets mest kendte sange er ’Wake Up’ fra ’Funeral’, som kan omdanne enhver koncertarena til en glødende fakkel af fællessang, når sangens kulmination bruser ud i den hymnisk appellerende række af ’ahh-ahh-ahh’-eksklamationer. Den var Microsoft ikke sen til at fange, da de lavede nedenstående reklamespot. Og ærlig talt: Hvem orker at sagsøge Microsoft!?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. The Black Keys
Ved indgangen til 2010’erne var The Black Keys’ bluesglødende retrorock omsider blevet allemandseje, og så skulle der naturligvis slås mønt på deres umiskendelige lyd. Dan Auerbach og Patrick Carney har – modsat mange mindre musikere – muligheden for at tage kampen op og har gjort det. De har sagsøgt både Home Depot, kasinokæden Pinnacle og, ikke mindst, Pizza Hut, hvis ret skamløse appropriering af ’Lonely Boy’ taler for sig selv. I alle tre tilfælde har Black Keys fået enten rettens medhold eller indgået forlig uden om retten.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. I Audis kløer: Tom Waits…. og Eminem… og Sohn…
Hvis man gerne vil imitere lyden af babyboom-generationens hedeste ønsker om en sofistikeret, men alligevel rå og indfølt livsstil, er Tom Waits hofpoeten. Hans grynede stemme emmer af levet liv, men også af lækker nedtur. Forstadsfar kan jo godt drømme om at gå i hundene uden at give afkald på sit trygge liv.

Ud fra nogenlunde den analyse tænkte Audi for år tilbage, at de gerne ville låne noget af Waits’ street cred hos det karrieremindede og komfortable, men ikke utjekkede segment af deres mandlige kunder med både oktanholdige drømme og rock’n’roll-ånd i blodet, så de pillede lidt ved Waits’ ’Innocent When You Dream’ og kom op med denne her blege efterligning. Waits sagsøgte og vandt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Audi lærte ikke meget af den blamage, men lavede nogle år senere en reklamefilm, der lægger sig ubehageligt tæt op af Eminems ’Lose Yourself’, hvilket var dobbelt dumt al den stund, at konkurrenten Chrysler havde brugt selvsamme Eminem-hit i en tilsvarende reklame et par år tidligere. Hvis du endelig skal snyde, så snyd dog ordentligt!

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Audi har i det hele taget lagt sig i selen i kunstarten at stjæle musik til deres reklamer. Senest har den engelske producer Sohn tørt bemærket på sin Twitterprofil om firmaets lån af hans single ’Lessons’: »Feel like you may have ’borrowed’ from one of my tunes… Can I ’borrow’ one of your cars?«

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Beach House
Beach Houses ringlende, dagdrømmende signaturlyd truede i starten af 2010’erne med at bryde op fra indieland til mainstream, og det lagde selveste Volkswagen – eller rettere, mastodontens reklamebureau – mærke til. De henvendte sig til bandet for at høre om de kunne bruge sangen ’Take Care (fra ’Teen Dream’) til en Volkswagen-reklamekampagne, fik prompte afslag, og kom så op med nedenstående film, der – vupti – lyder forbløffende som om, Beach House faktisk alligevel havde givet dem tilladelse til at bruge ’Take Care’. Bandet kommenterede episoden på dets Facebook-profil og lagde her hele skylden på reklamebureauet frem for bilgiganten.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Grizzly Bear
Det kan godt være Grizzly Bear lyder som det arketypiske universitets- eller kunstskole-rockband, men derfor behøver den slags velrenommerede institutioner jo ikke planke ens musik! Ligheden mellem baggrundsmusikken til Troy Universitys infomercial og Grizzly Bears største hit ’Two Weeks’ er tåkrummende åbenlys. Men måske tænkte bagmændene på Troy, at fordi et universitet dybest set er en filantropisk institution var de hævet over kritik? Problemet er bare, at tyveri er og bliver tyveri, og måske lider en hævdvunden uddannelsesanstalt mere skade af at blive associeret med rutinerede rip-off-skurke som Audi end Audi selv?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. The White Stripes
En ting er at blive brugt som underlægningsmusik til uddannelsesformål, men når flyvevåbnet bruger en af ens bedst kendte sange til at hverve kanonføde til fædrelandets krige blæst ud til hele USA i pausen af Super Bowl? Jack og Meg White satte foden ned og protesterede grundigt, da det amerikanske flyvevåben præsenterede denne video med en flabet, men gumpetung udgave af ’Fell in Love With a Girl’. Det mest imponerende ved stuntet er, hvor lidt der er ændret ved White Stripes’ original, og hvor elendigt resultatet alligevel er faldet ud.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Man kan også bare oversætte stribernes ’We’re Going to Be Friends’ til spansk og tilsætte et simpelt trommebeat… så gør det ikke noget, at melodien er en eksakt kopi eller…?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. The xx
De sky briters dunkelt-pulserende signaturlyd er et klassisk eksempel på, at hvis du slår igennem med en lyd, der bliver identificeret som værende på forkant med tidsånden – lyden af lige om lidt, snarere end lyden af for lidt siden – så står en hær af efterlignere klar til at gøre din lyd til alles lyd. Aktuelt anklages Hugo Boss for at have taget The xx’s ’Intro’ og fiflet lidt ved den til deres seneste reklamefremstød, men en ’moderne klassiker’ er også Nokias meget lidt graciøse omarbejdning af ’VCR’…

Læs også: 10 navne NorthSide bør booke til 2015

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af