The Felines

Den danske trios twee-kejtede syn på garage- og surfrocken komplementerer ikke deres talent.
The Felines

Man kunne godt umiddelbart undre sig over, hvor mon Yebo og resten af Crunchy Frog havde hovedet henne, da danske The Felines skulle være signet. For ville det ikke være til højrebenet at booke denne trio, som mest af alt kunne virke som et gedigent modstykke til Psyched Up Janis-trommeslagerens andet band, The Tremolo Beer Gut? Men når man lytter debutalbummet igennem, så forstår man måske godt, hvorfor den ellers oplagte kobling ikke materialiserede sig.

Selv om jeg egentlig helst ville blande The Felines’ køn helt udenom denne anmeldelse, så spiller de tre damer ret heftigt på det – det være sig fra deres bandnavn til det lakonisk underspillede og undertiden bevidst twee-kejtede syn på det ellers ofte så fandenivoldske surf/garagerock-territorie, de afstrinter, og som tvinger mig til at gribe efter helt andre referencepunkter, såsom deres landsmænd i Nelson Can, All Girl Summer Fun Band eller måske de Tarantino-hypede, japanske garage-geishaer i The 5.6.7.8’s.

Det bevirker, at selv om ‘Want’ faktisk er helt velgjort fra ende til anden, så styrer The Felines ofte ind i et udtryk, som er mere pastiche-pjanket, novelty og niche end deres åbenlyst store talent egentlig behøver – mere cute end seriøst cool og mere tam huskat end truende tiger.

Albummet er skam underholdende, selv om det kniber lidt med klæbeevnen på visse af sangene, men helheden er lidt for ujævn og flygtig i sin holdbarhed til at brænde 100 procent igennem. Lyt med, hvis du hungrer efter dansk garagerock, og bid så mærke i den skægge ‘Tom Cat’, den faktisk for en gangs skyld seje ‘Haunted Beach Party’, hvor pigerne inviterer til en hjemsøgt luau i sandet, og højdepunktet, den modige og let mariachi-influerede single ‘Pity For Your Eyes’, hvis svedne, akustiske udtryk måske kan lyse vejen frem for en toer med flere strenge at flå i.

The Felines. 'Want'. Album. Soundflat.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af