Top Track: Shamir ‘On the Regular’

Vi var fornylig ude efter Shamir, da den bare 19-årige producer/sanger med mere viste særdeles lovende takter med ep’en ‘Northtown’.

Læs også: Breakin’ Sound: Shamir

Siden da er der sket ting og sager, og Shamir er nu kommet i stald hos pladeselskabet XL Recordings, der har folk som Adele, King Krule og Jai Paul i stalden – for ikke at glemme FKA Twigs og The xx, hvis man tæller underselskabet Young Turks med.

Første single fra Shamirs nye hjem er ‘On the Regular’, et ekstremt smittende house-jam, der tager koklokken i brug, som var den en artefakt hevet frem fra dansemusikkens hellige gravsted.

Bassen bobler, mens Shamir synger/rapper på sin helt egen ubesværede facon: »Every since I was eight, I was attached to the mic / wanted a guitar before I wanted a bike«. 

Det minder lidt om ‘tidlig’ Azealia Banks, men har også aner af Tirzahs minimalistiske dansegulvsappel.

Seneste Top Track: Shura ‘Indecision’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af