Den koncertaktuelle soul-duo Jungle: »Vi er generte mennesker«

Læs interview med den hemmelighedsfulde soul-duo fra London, der søndag giver koncert i København.

Jungle-717x375
Med to groove-fyldte singler med tilhørende bad-ass dansevideoer blev de sidste år en ansigtsløs internetdille. Nu bryder den engelske duo tavsheden, men de vil stadig undgå at lade sig påvirke af succesens nye spotlys.

En attitudeprinsesse af en seksårig b-girl, der drejer rundt på hoved og albuer. En grønklædt rulleskøjteduo med guld i munden. Og en gruppe synkront dansende joggingsæt i en tom hal. Det har været billederne af engelske Jungle det seneste år. Hver ny single, bandet sendte ud, blev fulgt op af svært fængende musikvideoer med imponerende dansere. Internettet var vilde med det hemmelige band, der gemte sig bag videoerne. Hvem var disse mystikere, disse anonyme rytmehelte? Tom McFarland griner på en skrattende telefonlinje mellem København og USA »et eller andet sted«, da jeg spørger til bandets tidlige anonymitet. Sammen med den anden halvdel, Josh Lloyd-Watson, og resten af deres live-slæng er han lige nu på turné i Guds eget land, inden turen går mod Europa.

»Det var aldrig meningen, at det skulle være hemmeligt, hvem vi var. Det er bare fordi, vi er generte mennesker, så det var naturligt for os at være lidt anonyme, da vi sendte vores musik ud i starten. Og så gik internettet amok over os med en kæmpe historie om, at vi var det her anonyme band«.

Den soulede, funky pop i hiphopinspirerede produktioner og de unisont messende melodilinjer har spredt sig på internettet som en steppebrand og fået det til at rokke noget så grusomt i dansemusklerne. Derfor er bandets hverdag ikke længere dagligvareindkøb og musikproduktion hjemme i lejligheden. Det er koncerter, interview og pladekontraktsforpligtelser. Tom forstår heller ikke helt, hvordan det er gået til. Jeg kan næsten høre ham ryste på hovedet.

»Det har virkelig være tosset. Lige nu er vi på vej tværs over USA, og for bare et år siden sad vi i Josh’ soveværelse og lavede beats. Og bare nød det som to venner. Det er sindssygt! Det er svært at vurdere det hele, når man sidder midt i det. Jeg ved faktisk ikke, hvor hurtigt eller langsomt det går, vi forsøger bare at følge med og udnytte vores momentum«.

Og det har de gjort. De ansigtsløse singler ‘The Heat’, ‘Platoon’ og ‘Busy Earnin’’ er blevet til et helt groove-fyldt debutalbum, og Tom og Josh er så småt trådt frem i offentligheden.

»Vi prøver at holde hovedet lavt og ikke lade os påvirke for meget af hypen. Kigge på hvad vi laver og ikke lytte til larmen omkring det. Alt på nettet går så stærk. Det påvirker alt. Det påvirker musikindustrien. Det skal man respektere. Der er kommet en ny måde at lytte til og fordøje musik på. Det er ændret. Det har vi mærket, og for os har det været godt. Så længe vi fortsætter med at lave musik og spille live, tror jeg, vi er et godt sted«.

Men er det gået for hurtigt?
»Nej, jeg synes egentlig, at vi er et meget godt sted rent kreativt, og det er det, som er fedt, ved det her projekt. Alt synes at falde på plads ret hurtigt. Jeg ved ikke, om det er held, skæbnen eller karma. Men det er som om, det bare fungerer. Så længe det føles rigtigt, bliver vi ved med at lave musik«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mærket hypen før
Det her er ikke første gang, at Tom og Josh har været udsat for hype og pladeselskaber. De har været venner, siden de var ti år, og dannede allerede som 15-årige deres første band i folkeskolen. Senere var de begge en del af bandet Born Blonde, der skabte en del opmærksomhed i hjemlandet i 2012 med deres debutalbum, inden de gik i opløsning. Men Tom og Josh følte sig aldrig helt tilpas i bandet. Det var ikke deres sange, ikke deres lyd, men bare noget de spillede. Med Jungle er det anderledes.

»Vi har i langt højere grad kreativ kontrol over det her projekt. Det har været virkelig godt at lave noget på vores egne præmisser. At lave noget vi rent faktisk holder af. Vi er langt mere ærlige over for os selv som musikere og kreative mennesker nu«.

Tom er vokset op med læren om, at man ikke skal spille musik for andre menneskers skyld. Men at man skal skrive musik, som man virkelig tror på selv, og så håbe på, at folk kan lide det. Det er sådan, de gør nu. »Det er en fantastisk fornemmelse. Det her er første gang, jeg rent faktisk har været glad midt i den kreative proces. Vi nyder den musik, vi laver, og de venner vi spiller med. Josh og jeg har aldrig haft det så godt, som vi har nu«.

Siden Jungles begyndelse er der sket meget. Det vigtigste for drengene er, at de ikke ændrer sig på grund af al opmærksomheden. Kernen er den samme, men omstændighederne er nogle andre, og der ligger udfordringen. Jungle skal ikke handle om Josh og Tom, men om Jungle.

»I løbet af de seneste måneder har vi oplevet, at det faktisk er meget sjovt at tale om det, vi laver, i interviews og snakke med folk, der synes om det, vi laver. Vi forstår, at omstændighederne omkring Jungle er i færd med at ændre sig, og at folk vil forlange mere og mere af os, men vi forsøger at holde fokus«.

 Er det blevet sværere, siden I er blevet kendte?
»Jeg ved ikke, om vi er kendte… Nej, det har ikke ændret sig. Nøglen til det er nok, at vi er bedste venner og har været det længe. Men også at vi som sagt er generte begge to. Vi er producere, så det er ikke så naturligt for os med al den opmærksomhed. Vores forhold holder os jordbundne og fokuserede på, hvad vi vil opnå. Vi hjælper hinanden i den rigtige retning«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fri til at skabe
Grundprincipperne og konceptet er det samme i Jungle nu som det var, da de startede, forsikrer Tom. Det, de laver, er musik. Og det er det, de holder af. Men indrømmet, det kan være svært, når det går så stærkt, som det har gjort for Jungle.

»Den her periode ser jeg nok lidt som en øvelse i at kontrollere vores egoer«, siger Tom og griner, men han finder hurtigt alvoren igen. »Menneskene bag projektet må aldrig blive større end selve projektet. Det bliver vi nødt til at blive ved med at fokusere på. Det gør den kreative proces langt mere ren. Så snart du efterlader egoerne uden for døren til studiet og går ind i studiet uden dig selv, så lader du kunsten tale. Du bliver sat fri til at skabe«.

En anden ting, der blev lagt uden for studiet, da debutalbummet blev til, var andre menneskers musik. Selvfølgelig har al den musik, drengene har lyttet til, påvirket deres måde at skrive på, men de var meget bevidste om, at det ikke skulle med ind i studiet. Skriveprocessen handlede ikke om anden musik end deres egen. Tom mener, at hvis man lytter til musik, når der skal skabes, så bliver man påvirket. Man begynder at optage det. At kopiere det. Og så bliver ens musik ikke ærlig. Den skal ikke komme fra referencer. Den skal komme indefra og opstå som et produkt af dem, der skaber den. Jungle har altid søgt det umiddelbare i skriveprocessen, så alt bliver til i studiet. Intet er forberedt hjemmefra. Spontaniteten er vigtig for det klare udtryk i numrene, argumenterer Tom. Og så er det vigtigt, at det svinger.

Det er også derfor, at det er dansere og ikke dem selv, der medvirker i deres musikvideoer. De ville gerne se folk bevæge sig til deres musik. Den simpleste måde for en krop at fortolke musik er igennem dans, mener Tom. Noget han og Josh også praktiserer selv. Det betyder noget for dem at gå i byen og bevæge sig til musik og have sjovt sammen med deres venner. Derfra kommer trangen til at lave den musik, Jungle laver. Så simpelt er det faktisk.

Jungle spiller i Store Vega den 16. november.

Læs anmeldelse: Jungle ‘Jungle’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af