Her er ugens 10 fedeste fester

En bugnende festuge: Hele hiphop-ungdommen samlet på én aften, besøg fra r'n'b-stjernen Ciara, nyt klubkoncept på Nørrebro og meget mere.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hiphop-blog fejrer fødselsdag med r’n’b-stjerne
I fire år har Droz Daily Steezin blogget om hiphop, mixtapes, fester, mode og alt derimellem – og det skal fejres. Derfor har de inviteret den amerikanske r’n’b-stjerne Ciara til København, hvor hun giver klubkoncert på klubben Maze i Skindergade. Aftenen igennem underholder folk som J.J. Wild, Fabian Mazur og Emil Boye også.

Droz Daily Steezin fødselsdag x Ciara
Torsdag den 20. november
Maze, København K
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Producer-esset Rustie sætter gang i Rust
Han er et af de første offentliggjorte navne til næste års Roskilde Festival, men man kan få et forskud på glæderne, når Rustie i weekenden besøger Rust på Nørrebro. Den skotske producer slog sit navn fast med det skelsættende debutalbum ’Glass Swords’ i 2011 og arbejdede på dette års ’Green Language’ videre på formlen, der består i at omsætte hiphop til kaleidoskopiske og maksimalistiske dansegulvsproduktioner. Rustie spiller natkoncert, mens danske Beastie Respond og Phase 5 er sat til at udfylde resten af aftenens soundtrack

Rustie
Fredag den 21. november
Rust, København N
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hiphop-parade på Store Vega

At dansk hiphop og r’n’b bugner af talent, kan man forvisse sig om, hvis man frekventerer Store Vega på fredag. Her danner fire talentfulde og toneangivende crews nemlig fælles festfront. Fra Cheff Records kommer balstyriske Kidd i selskab med Klumben og Eloq, mens Nørrebro-kollegerne B.O.C. stiller med trekløveret Kesi, Gilli og Benny Jamz. Fra Aarhus byder Hukaos ind med natteravns-r’n’b fra blandt andre Karl William og Louis Rustum, men Lil Label præsenterer klassens nyeste ansigter i form af Emil Stabil, Young Producer og Young Bong.

Red Bull Studies Live #NYTING
Fredag den 21. november
Store Vega, København V
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Natbar Live
Natbars nye fredagskoncept er kommet stærkt fra start, og denne uge er det med live-besøg fra spanske Deers, hvis garagepop bliver efterfulgt af dj-sets fra Mads Axelsen, Rita Blue og Johanna Beckman.

Natbar Live
Fredag den 21. november
Bremen, København V
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Alsidig hollænder
Hollandske Martin Deijkers er en alsidig herre. Han startede i 90’erne som drum ’n’ bass-dj, men bevægede sig senere videre til dubstep, som han blander med inspiration fra techno og jungle. Derudover har han udgivet et album på Flying Lotus’ Brainfeeder-label, og tidligere i år udsendte han ’The Air Between Words’ på stilskabende Ninja Tunes.

Culture Box: Martyn
Fredag den 21. november
Culture Box, København K
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

House-alarm på Harvey
Berliner-trioen spiller på alt fra Panorama Bar i Berlin til Fabric i London, men fredag kan de opleves i Kødbyen, når de serverer techno og house sammen lokale Marc & Mikkel. Som det står i Facebook-eventen: »House-alarm!!!! House-alarm!!!! House-alarm!!!!«

Harvey x ItaloJohnson
Fredag den 21. november
Harvey, København V
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Tunge bølger med Kenton Slash Demon
Det er blevet tid til tredje omgang af Bakken-klubben Heavy Waves, og det med tre særdeles stærke navne fra den danske elektroniske scene. Kenton Slash Demon og Unkwon vender plader, mens Bwoy De Bhajan giver et live-set kl. 22.30.

Heavy Waves Part 3
Fredag den 21. november
Bakken, København V
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ny festcentral på Ydre Nørrebro
Mens Indre Nørrebro bugner af weekendtilbud, er Ydre Nørrebro lidt en anden snak, med mindre man er til brune beværtninger. Det faktum bliver nu udfordret af klubkonceptet Footwork, der frem over finder sted hver tredje måned i et ellers anonymt industrikvarter. Første omgang ser lovende ud med Brynjolfur, Taragana Pyjarama, Paxton Fettel og Sousa/Schmidt på plakaten.

Footwork åbningsfest
Lørdag den 22. november
Sigurdsgade, København N 
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Flamboyant fest i siloen
’Not gay as in happy, but queer as in fuck you’. Med denne langefinger til firkantede kønskategorier har Jessie i flere år holdt inkluderende fester på Jolene. For nylig holdt de fest i den midlertidige klub Silo6 i Carlsberg Byen, og nu gentager de succesen med darkrooms og et dramatisk lineup bestående af blandt andre First Hate, Marc & Mikkel og Gay Mafiaen.

Jessie – The Soap Opera
Lørdag den 22. november
Silo6, København V
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fransk takeover i Kødbyen
Franskmændene kommer, når det lørdag er tid til nyeste fest fra holdet bag Kulturshot, der har en passion for at blande elektronisk musik med gode cocktails. N’to og Joachim Pastor spiller live, men programmet byder nu på meget mere end det.

Kulturshot
Lørdag den 22. november
KB18, København V
Læs mere om festen på Facebook

Læs også: R’n’b-grupperne er tilbage: Tre drenge- og tre pigekliker, der bygger videre på 90’er-traditionen

Læs også: Frisk indpakning: Seks kvinder, der tager soulen i nye retninger

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af