Radiohead er i fuld sving med deres næste album

Radiohead er i fuld sving med deres næste album

Siden juli har rygter om et niende Radiohead-album været i omløb, da guitarist Jonny Greenwood i et interview med BBC afslørede, at bandet havde planer om at ramme studie meget snart. Nu viser det sig, at rygterne holder vand – Greenwood har nemlig været forbi til en opfølgende snak hos BBC’s Radio 1, hvor flere detaljer om albummet er kommet på bordet: Tilsyneladende er Radiohead i fuld sving i studiet.

I interviewet giver Greenwood udtryk for, at Radiohead endnu ikke er et band, der er gået på autopilot, hvilket må siges at være første gode tegn.

»Looking down avenues er en venlig måde at sætte ord på det fumleri, vi foretager os – mest af alt fordi, at hver gang vi forsøger at gøre det på samme måde som sidst, lader det til aldrig at kunne lykkes. Derfor udforsker vi altid andre måder at lave musik på, og netop nu prøver vi forskellige tilgange af«, fortæller guitaristen.

Læs også: Radiohead opdaterer deres PolyFauna-app med ny musik og grafik

Sidst vi hørte nyt Radiohead-materiale var i forbindelse med Greenwoods ‘Inherent Vice’-soundtrack, hvor det gamle nummer ‘Spooks’ spøgte på tracklisten. Det har siden vist sig, at soundtracket kommer til at have en ny version af den gamle Radiohead-sang indspillet af Supergrass.

Hør hele Greenwood-interviwet HER (spol frem til 1:34:00).

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af